Skip to main content

LLO: Markant stigning i indberettede sager mod udlejer

Børsen skriver i artiklen: Høje lejeni­veauer og nye regler får mængden af klager til at vokse i storbyer. (kræver abonnement), hvordan inflationen har forringet købekraften samtidig med at udlejerne har kunnet hævet huslejen.

Det er noget der mærkes i LLO, hvor vi har oplevet en markant stigning i antallet af nye medlemmer, og i antallet af ny-oprettede sager.

Alene i LLO Hovedstaden, hvor Claus Højte er direktør, har der været en stigning i nye sager på over 40 procent over de seneste fire år, og i 2022 blev der alene oprettet 4500 nye sager. Denne stigning betyder også, at der indberettes langt flere sager for Huslejenævnene, fra 2020 til 2022 er stigningen i sagerne på hele 26%.

"Folk betaler rigtig meget i husleje i København og Aarhus. Når så stor en del af ens indtægter går til husleje, vil man heller ikke finde sig i, hvis noget ikke er i orden. Så vi har set væsentligt øget aktivitet på nye sager", siger Claus Højte, direktør iLLO Hovedstaden til Børsen.

Ud over den høje husleje, er der også andre faktorer, som har forøget mængden af sager

  • Blackstone-loven fra 1. juli 2020, hvor købere af ejendomme ikke kan foretage gennemgribende renoveringer i en periode på fem år fra købet.
  • Huslejenævnene er blevet styrket, så det er nemmere at klage.
  • Orienteringspligten fra 2020, som indebærer at udlejer skal orientere samtlige lejere i ejendommen, hvis der har været afgjort sager om boligforholdene. Her kan de øvrige lejere se, hvis en med-lejer fx har fået nedsat sin husleje.

 

Rød By Illustration med logo

Om forfatteren

Se artikler af LLO

Back to top