Skip to main content

LLO ønsker tilsyn med altaner

Fire unge vil nu søge erstatning fra den enes udlejer, efter en altan styrtede sammen under dem en sommeraften i 2020. Udlejeren er nemlig gjort ansvarlig for ulykken i landsretten.

Landsretten påpeger, at ulykken kunne være undgået, hvis udlejer havde sørget for tilsyn og vedligeholdelse.

På den baggrund så LLO - Lejernes Landsorganisation Danmark gerne, at der blev indført et systematisk tilsyn med altaner, som der for eksempel er med elevatorer og brandsikring - også selvom det ville betyde dyrere husleje for lejerne.

- Vi synes, at det vil være fornuftigt med sådan et tilsyn, så man kan undgå tragedier som den her i fremtiden, siger chefjurist Anders Svendsen, til TVSyd.

Vi har tidligere skrevet om uheldet og situationen dengang.

 

Rød By Illustration med logo

Om forfatteren

Se artikler af LLO

Back to top