LLO på Tv2News om nye udsættelsesregler

Folketinget vedtog d. 9. juni nye regler, som gør det muligt at smide lejere ud, uden at de har fået en endelig dom.

LLO’s chefjurist Anders Svendsen mener at det er et tilbageskridt for retssikkerheden.

Reglerne betyder:

Hvis en almen lejer får en ubetinget dom for visse former for utryghedsskabende kriminalitet fx vold, og det strafbare forhold er begået indenfor 1 kilometer fra bopælen, kan udlejer ophæve lejerens lejekontrakt, også hvis lejer anker dommen til landsretten.

Hvis afgørelsen ændres i en højere instans fx at dommen gøres betinget i stedet for ubetinget, så skal udlejeren betale erstatning til lejeren og tilbyde en anden bolig i kommunen efter de almindelige regler for permanent genhusning i den almene sektor.

Desuden betyder lovændringen at flere ophævelsessager skal afgøres af fogedretten i stedet for boligretten (dette gælder både i den almene og private sektor). Hensigten er at gøre sagsbehandlingen hurtigere.

LLO mener at de nye regler udgør et retssikkerhedsmæssigt problem af tre årsager:

1. Byretsdomme har ikke altid det samme udfald som landsretsdomme. Selv hvis der kun er tale om 10-20% af de ankede domme, der ændrer sig, vil det stadigvæk være hver tiende til hver femte lejer, der risikerer at blive sat ud, uden at der var grundlag for det.
2. Erstatningen og genhusningen står ikke mål med det tabte. Fx kan man blive genhuset i en helt anden by i kommunen, med færre værelser end den bolig, man kommer fra.
3. Fogedretten er oftest ikke skabt til indviklede boligretssager, som i øvrigt indeholder en vurdering af om lejernes menneskerettigheder overholdes. Et typisk fogedretsmøde tager 5-10 minutter og en normal boligretssag tager en hel dag. Der vil ikke blive brugt sagkyndige dommere i fogedretten, i form af boligdommere, som man kender det fra boligretten.

I LLO er vi enige i at det tager alt for lang tid at få afgjort sagerne – til ulempe for både lejere og udlejere. I gennemsnit tager det 17,5 måned at få afgjort i boligretssag i Danmark. Løsningen må være flere ressourcer til domstolene, og ikke mindre retssikkerhed.

Endeligt er det værd at bemærke, at det ikke er obligatorisk for boligselskabet at bruge disse regler, men at beboerdemokratiet kan vælge om de skal benyttes eller ej, sådan som det fx skete i Blågården