Claus Højte, direktør i LLO Hovedstaden og Anders Svendsen, chefjurist i LLO, var på vegne af Lejernes Landsorganisation Danmark i Folketingets Retsudvalg den 11. april 2024.
Anledningen var, at grænsen for hvornår en retssag bliver en "småsag"/ en sag efter "den forenklede proces" giver nogle særlige udfordringer på lejeområdet.
Fx vil en opsagt lejer som udgangspunkt selv skulle møde uden advokat i en retssag om opsigelse, hvis hun betaler under 8.333 kr. i leje om måneden. (men det vil være en almindelig retssag med advokat, hvis hun betaler mere).
Vi håber, at lovforslaget kan blive justeret, så vi sikrer, at der tages hensyn til de særlige udfordringer, som gør sig gældende i boligretssager.
Mange tak til udvalget for opmærksomheden og for god behandling.
Vi følger sagen tæt.