2018 og frem har været en meget aktiv periode i dansk boligpolitik. Perioden blev skudt i gang af statsministerens nytårstale 1. januar 2018, hvori han varslede parallelsamfundspakken.
LLO har derfor haft travlt med at forholde os til de mange nye tiltag. Det gør vi bl.a. gennem de såkaldte høringssvar til Christiansborg.
Høringssvar er værdifulde, fordi de giver os mulighed for på et tidligt tidspunkt at påvirke den politiske proces ved sagligt at argumentere for eller imod den førte politik, samt at vurdere de mere tekniske konsekvenser ved regelændringer og dermed bidrage til en høj kvalitet i lovgivningsarbejdet.
Samtidig er det svært at kritisere noget på et senere tidspunkt, hvis man ikke svarer, når man bliver spurgt direkte.
Men høringssvar kan jo ikke stå alene, og vi gør derfor, hvad vi kan for at tale direkte til beslutningstagerne - også inden høringsproceduren overhovedet startes.
I skemaet ovenfor kan du se, hvilke høringssvar LLO har lavet i 2018 og frem. Disse er sammenholdt med de øvrige danske lejerforeningers høringssvar.
De lejerforeninger, der ikke er nævnt i dette skema, har ikke afgivet høringssvar i perioden. Vores høringssvar kan læses på llo.dk