Lønmodtagere presses ud af byen
Figuren viser boligbyrden i hver kommune for 30-30-årige par med børn, hvor mindst en voksen er beskæftiget som social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent. Kilde: AE.
Uligheden bygger barrierer op på boligmarkedet. Boligpriser og huslejer er eksploderet. Det presser folk ud af de større byer i Hovedstaden og Østjylland, viser en ny analyse.
Den rekordhøje ulighed forplanter sig til boligmarkedet. For almindelige lønmodtagere og unge uden rige forældre i ryggen er barriererne på byernes boligmarked blevet så høje, at der ikke længere er plads til dem.
Kort sagt: Arbejderne og unge uden rige forældre har ikke længere råd til en ejerbolig i byen, men må enten flytte eller bo til leje i de dyre, nyere private lejeboliger eller i almene boliger, hvis de er så heldige at få fat i sådan en.
Det er den overordnede konklusion fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en ny rapport, der undersøger, hvilken type bolig almindelige lønmodtagere og mellemindkomstgrupper typisk bor i.
”Den stigende ulighed er i høj grad drevet af voksende formueindkomster hos de allerrigeste. Samtidig indtager Danmark en førsteplads i Norden for omfanget af økonomisk udsathed”, skriver AE.
“Udviklingen deler i højere og højere grad landet op, da boligmarkedet omkring hovedstaden efterhånden er uden for økonomisk rækkevidde for mange almindelige lønmodtagere,” lyder det fra chefanalytiker i AE, Sune Caspersen.
Almindelige lønmodtagere er ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd alle professioner med kort eller mellemlang videregående uddannelse, fx pædagoger, sygeplejersker og politifolk. Chefer og dem med en lang videregående uddannelse er ifølge AE ikke omfattet af denne gruppe.
Det er både lav- og mellemindkomstgrupper, der presses ud af kommuner som København, Gladsaxe, Hvidovre og Rødovre, og mange flytter til Sydsjælland, viser analyse, medmindre de altså er så heldige at få adgang til en almen bolig. På landsplan er andelen af lønmodtagere, der bor til leje, også stigende.
BYG MERE ALMENT NU
Andelen af lønmodtagerfamilier med børn, der bor alment, er steget med 4,2 procentpoint, mens andelen af lønmodtagerfamilier, der bor i ejerbolig, er faldet med 7,4 procentpoint i hovedstadskommunerne. Størst er faldet i Københavns Kommune, hvor andelen er faldet med 10 procentpoint på 10 år – fra 42 procent i 2013 til 32 procent i 2023.
Der bygges fortsat relativt få almene boliger på grund af maksimalprisloftet. Netop almene boliger giver almindelige lønmodtagere mulighed for at bo i byen. En stigende andel af almindelige lønmodtagere ender i de dyre, nyere private udlejningsejendomme.
”Kæmpe huslejestigninger og astronomiske boligpriser presser folk med små- og mellemindkomster ud af hovedstadsområdet eller ind i dyre lejeboliger. Mange af dem, der bor i nyere private udlejningsejendomme, ender med at bruge en stor del af deres rådighedsbeløb på en høj husleje, hvilket betyder færre penge til mad, tøj, fritidsaktiviteter og julegaver. Politikerne skal indføre et huslejeloft og gøre det nemmere at bygge flere almene boliger”, siger formand for LLO, Helene Toxværd.
I stort set alle kommuner i Hovedstaden er andelen af lønmodtagere faldet med mellem to og seks procentpoint fra 2013 til 2023. Værst står det til i kommuner som Lyngby-Taarbæk, Dragør, Allerød og Hvidovre, mens Ishøj og Vallensbæk har oplevet en lille stigning.
København og Frederiksberg har vinket farvel til cirka 2,5 procentpoint af andelen af lønmodtagere. Tusinder af arbejdere er fraflyttet kommunerne, og udviklingen fortsætter, advarer AE.
