Massive boligopkøb: Hvornår kommer der et politisk indgreb?

I starten af januar havde Enhedslisten indkaldt til åbent samråd i Folketinget. Anledningen var den amerikanske kapitalfond Blackstones store opkøb af danske udlejningsejendomme. Opkøb der både er voldsomme i omfang, og som skaber frygt hos de lejere, der bor i de opkøbte ejendomme.

For aldrig før har vi set et bedre eksempel på, hvor uhensigtsmæssig Boligreguleringslovens §5, stk. 2. er ude i den virkelige verden - blandt lejerne i ofte veldrevne ejendomme, der huser ganske almindelige mennesker, med ganske almindelige liv og til en husleje, som ikke er speciel billig, men er til at betale for de fleste.

Aldrig før har det stået mere klart, hvad der egentligt er på spil, når disse ejendomme opkøbes og ”rystes” for at se, om der ikke skulle falde nogle lejere ud, så lejlighederne kan få ”en opdatering” for efterfølgende at blive lejet ud til en hel anden pris og til helt andre beboere end de oprindelige. Det kalder på medfølelse og uro for de berørte lejere, der på denne måde må se deres hjem truet, men det kalder først og fremmest på et mod til at se virkeligheden i øjnene. Og det kalder på politiske løsninger i form af indgreb, så vi kan få standset, at kapitalfondene ødelægger almindelige menneskers muligheder for at få en bolig, de kan betale.

For trods boligminister Ole Birk Olesens og Venstres forsikringer på samrådet, så giver lejelovene ikke den fornødne beskyttelse. For Boligreguleringslovens § 5, stk. 2. tillader at store udenlandske kapitalfonde opkøber ejendomme, og § 5, stk. 2. kan ikke beskytte de enkelte lejere mod at blive forsøgt rystet, lokket eller belønnet ud af deres hjem, således at der kan gives plads for de “gennemgribende modernisering” og deraf følgende huslejestigninger.

At regeringspartierne tilsyneladende knuselsker lejelovens lejebeskyttelse er naturligvis godt at vide for landets lejere, men det hjælper ikke, hvis man ikke samtidig tager situationen med opkøb og moderniseringer alvorligt. Lejernes tryghed, frygt og uro bør tages alvorligt, og det samme bør tab af betalelige boliger i en tid, hvor netop disse efterspørges som aldrig før.

Boligreguleringslovens § 5, stk. 2. er en trussel mod ganske almindelige menneskers hjem og tryghed. Bestemmelsen åbenbarer et usundt system med urimeligt store fortjenester og det betyder, at vi ser stadig flere eksempler på, at metoderne bliver hårdere.

At det ikke har været meningen med loven, og at man ved indførelsen af bestemmelsen kun regnede med, at den ville blive brugt i to til fem procent af boligerne, er ikke rigtigt nogen trøst for lejerne i dag. På samrådet blev det da også klart, at regeringen ikke ved, hvor stort problemet er, for man følger ikke udviklingen – for man har ikke talmaterialet.

I en tid hvor det der efterspørges er flere gode og betalelige boliger, der kan fastholde vores byer som f.eks. København som byer med plads til alle - også lav- og mellemindkomster - så er det ikke godt nok at knuselske lejelovens beskyttelse, hvis denne beskyttelse ikke evner at beskytte lejerne, når deres hjem bliver opkøbt.

Svaret på kapitalfondenes opkøb er ikke festtaler for lejelovens generelle gode beskyttelse - svaret er handling: Og derfor opfordrer LLO oppositionen og Dansk Folkeparti til at stå ved deres udtrykte bekymring og sammen finde flertallet til at ændre loven.

Læs mere her