Minister: Boligkrisen er ikke løst. Vi skal gøre mere

Uligheden på boligmarkedet kræver handling, mener boligminister Sophie Hæstorp Andersen, der ikke afviser, at et huslejeloft, som fx Spanien har indført, kan komme på tale. Nye aftaler om flere almene boliger og stærkere huslejenævn er faldet på plads. 

Det længe ventede boligudspil fra regeringen landede drypvis i flere forskellige udspil før jul. 

Siden er flere politiske aftaler faldet på plads, der har som mål at skaffe flere betalbare boliger – både almene boliger samt ejer- og andelsboliger – styrke landets huslejenævn og øge kontrollen med korttidsudlejning via platforme.  

”Det samlede boligudspil er vi i gang med at forhandle på flere forskellige områder og hos flere forskellige ministre”, fortæller social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i et interview med Vi Lejere, hvor hun også afslører, at et huslejeloft ikke er utænkeligt på længere sigt.  

”Vores boliger er jo meget mere end et tag over hovedet. Og i dag er det blevet rigtig svært for almindelige mennesker at finde en bolig, de har råd til – især i de store byer. Men også uden for byerne ser vi problemer med at låne til en bolig, og at der er et stigende antal lejeboliger. Det er vigtigt for regeringen, at vi har blandede byer og kan sikre sammenhængskraften i samfundet”, siger ministeren. 

En social krise 

”EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen har sagt, at boligkrisen også er en social krise. Det er jeg enig i. Når almindelige mennesker ikke har råd til at bo og leve i byerne, er det ikke bare et boligproblem, men også et problem for vores sociale sammenhængskraft og samhørighed. Og i sidste ende bliver det også et demokratisk problem”. 

Hvordan vil regeringen konkret sikre blandede byer og flere betalbare boliger for danskere, der er hårdt økonomisk pressede af stigende huslejer og dagligvarepriser? 

”Regeringen har lanceret en række initiativer, der skal skabe blandede byer og sikre flere almene boliger og ejer- og andelsboliger. Lejere skal have bedre muligheder for at stifte en andelsbolig, når ejendommen sælges. I dag kan kommunerne i lokalplaner stille krav om 25 procent almene boliger. Det samme krav kan de ikke stille til opførelse af nye ejerboliger. Det skal de have lov til”. 

”Vi vil også gøre det lettere for førstegangskøbere at komme ind på ejerboligmarkedet og sætte gang i byggeriet og sikre flere boliger, som almindelige mennesker har råd til”. 

”Aftalen om almene boliger medfører, at maksimumbeløbet hæves, så vi kan få flere almene boliger. Det er et vigtigt skridt i retning af en blandet by”. 

Over 219.000 private udlejningsboliger er omfattet af tilbudspligten. Det betyder, at lejere i en ejendom har førsteret til at købe den og danne en andelsboligforening, hvis udlejeren vil sælge.  

Men den mulighed bliver brugt alt for lidt, mener boligministeren, der peger på, at reglerne er alt for bureaukratiske og omkostningstunge. Blandt andet skal det være lettere for lejere at blive kreditvurderet og godkendt af banken. 

AIRBNB-SNYD SKAL STOPPES 

I januar landede regeringen en bred aftale om korttidsudlejning via fx Airbnb og Booking.com.  

”Det presser antallet af boliger i byerne, når lejligheder står tomme og kun bruges til hotellejligheder, som ikke kommer almindelige mennesker til gavn. Det er en del af vores svar på at skabe en blandet by at sætte en stopper for det. Vi skal skabe flere boliger. Udbuddet skal øges”, fastslår ministeren. 

HUSLEJEN STIGER UHÆMMET 

Vestegnsborgmestre advarer om et boligmarked i ubalance, hvor en voldsom vækst i privat udlejningsbyggeri, drevet af store private investorer, presser folk sammen i de dyre lejeboliger? 

”Jeg er enig med Vestegnsborgmestrene i, at der er for mange mennesker, der bor i den samme lejebolig. Der skal være mulighed for at kræve maksimalt to personer per rum, og det vil vi gerne give kommunerne mulighed for at pålægge i privat udlejning, så der kun er et vist antal mennesker, der må bo der per værelse”. 

”Det kan være med til, at de private udlejere også indser, at de ikke bare kan skrue prisen op, og så lade 10 mennesker bo sammen i en 4-værelseslejlighed. Det duer simpelthen ikke. Udlejerne bliver nødt til at sætte prisen ned, så man kan bo der på ordentlige vilkår og få en ordentlig bolig”. 

Mange lejere bruger mere end 40–50 procent af deres indkomst på en dyr lejebolig, da andels-, ejer- og almene boliger er uopnåelige i særligt hovedstadsområdet. Hvornår mener du, at man som lejer er økonomisk belastet af en høj husleje?  

”Det er meget forskelligt. Det afhænger blandt andet af, hvor man bor. I byerne er man villig til at bruge flere penge på bolig end andre steder i landet. En del kan få det til at hænge sammen. Men mange er meget bekymrede”. 

”Hvis man bruger 50 procent af sin indkomst på bolig, er man så belastet?” 
”Jo, det vil jeg sige. Priserne stiger, og for en pædagog eller ufaglært er det rigtig meget at bruge 50 procent af sin indkomst på bolig”.  

”Jeg har selv en datter på 21 år og en søn på 17 år. For dem er den helt store bekymring; hvordan skal vi have en levende chance for at kunne betale de huslejer, der er i hovedstadsområdet? De skal jo meget langt væk fra byen, hvis de fx uddanner sig som pædagoger eller lærere, og det er jo helt uacceptabelt”, fastslår boligministeren. 

HUSLEJELOFT A LA SPANIEN 

Hvad vil du konkret som minister gøre ved de stigende huslejer i privat udlejning? 
”De stigende huslejer kan ikke stoppes nemt. Der er for få boliger, og de dyre grund- og byggeomkostninger presser boligpriserne op. Der er også mangel på ejerboliger. Det sætter sig i huslejepriserne, fordi ejerboligmarkedet er med til at sætte sig i lejepriserne”. 

”Vi vil også styrke vores huslejenævn, da afgørelserne her er centrale for, at huslejen ikke stikker af, så det er også en del af svaret”. 

Støtter du og Socialdemokratiet forslaget om en form for målrettet huslejeloft for ejendomme opført efter 1991? Fx i bestemte byer og zoner, som det er sket i fx Dublin og Barcelona, eller en model som i Tyskland, hvor lejen bedømmes efter lignende lejeboliger (Mietspiegel; lejeindeks) samt et lejeloft (Mietpreisbremse; lejebremse)? 

”Det ville man formentlig kunne, som vi har gjort tidligere, hvor der blev lavet en midlertidig huslejeregulering, hvor huslejen maksimalt måtte stige med fire procent årligt. Det kom rigtig mange lejere til gavn, at man dengang holdt lejen i ro, så inflationen ikke medførte meget stigende huslejer”, svarer ministeren. 

Det midlertidige huslejeloft kom som reaktion på stigende inflation på grund af Ukrainekrigen og trådte i kraft i september 2022. I dag stiger huslejen fortsat, og det samme gør priserne. 

I kommunalvalgkampen i København blev forslaget om et lejeloft støttet af S, RV, SF, Å og EL. Hvad mener du om et lejeloft? 
”Jeg er enig i, at vi på længere sigt skal se på, hvad man gør andre steder med et huslejeloft. For eksempel har man i Spanien lavet en form for huslejeregulering. Det er regeringen ikke parat til nu, men jeg vil da ikke afvise, at det kunne blive nødvendigt i fremtiden. Som socialdemokrat vil jeg gerne se på det”, siger ministeren og uddyber: 

”Den ulighed, vi ser lige nu på det danske boligmarked, den bliver vi nødt til at adressere. Vi er kommet med et godt boligudspil, men jeg vil ikke afvise, at der er brug for at gøre mere i fremtiden. Det har statsministeren også sagt”, siger ministeren. 

I Spanien har man i Catalonien og byer som Barcelona indført et huslejeloft i et afgrænset geografisk område – en zone med huslejeloft. Den såkaldte Ley de Vivienda har i Catalonien medført et fald i lejen ved genudlejninger på cirka syv procent i løbet af det første år efter indførsel.  

Men regeringens hovedfokus er flere boliger – ikke et huslejeloft, understreger ministeren: 

”Med regeringens udspil prøver vi at nå i mål med at få bygget flere boliger. Udspillet 
skal afbøde lejestigninger ved, at der bygges flere ejerboliger. Altså via udbud og efterspørgsel”. 

UDENLANDSKE LEJERE SKAL HJÆLPES 

Hvad er det bedste regeringen har gjort for lejerne?  
”Vi tager fat på kernen i problemet: Vi vil øge udbuddet af betalbare boliger i de større byer, for det er den mest holdbare måde, man kan dæmpe huslejerne på og give flere adgang til en bolig på længere sigt”. 

”Vi har taget et skridt mod at sikre, at huslejenævnene kan blive hurtigere og træffe mere korrekte afgørelser”. 

Ministeren fremhæver desuden tryghed for de mange udenlandske lejere, der ikke taler dansk.  

”Vi vil beskytte de lejere, der ikke taler dansk. Dem bliver der flere og flere af. Vi har derfor fået lavet en ny autoriseret typeformular på engelsk, som udlejere og udenlandske borgere kan bruge”. 

Sophie Hæstorp Andersen henviser til, at der den 1. februar 2025 blev lanceret en officiel engelsk version af Typeformular A til private lejemål målrettet internationale lejere. Den autoriserede engelske kontrakt dækker standardvilkår for beboelse og kan bruges ved privat udlejning. Den kan downloades fra både LLO’s hjemmeside her og Social- og Boligministeriets hjemmeside. 

EU-DOM: VIL AFVENTE LANDSRETTEN

Hvad er din reaktion på EU-dommen om parallelsamfundsloven, der faldt før jul? 

”EU-domstolen har ikke afgjort sagen. De danske domstole skal afgøre sagen og inddrage EU-domstolens fortolkningselementer. Hvis Landsrettens dom falder ud på en måde, så vi skal ændre parallelsamfundsindsatsen, så vil vi gøre det, men indtil da gælder den nuværende lovgivning”.