Skip to main content

Nettoprisindekset steget med 8,8 %

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at Nettoprisindekset er steget med 8,8 procent fra juli 2021 og til juli 2022 - og inflationen dermed ikke er set højere siden 1983.

 

Dårligt nyt for lejerne

Det gør desværre LLO´s prognoser til sandhed, da vi har forudsagt, at der pga. lejelovsreglerne om nettoprisindeksering, kan komme prisstigninger for lejerne på op til 10 procent, hvilket vi nu er ganske tæt på.

En fortsat inflationsstigning gør rigtigt ondt på mange lejere, som bor i privat lejebolig, da de i deres kontrakter har indskrevet, at huslejen reguleres med nettoprisindekset. 

Stigningerne kommer på baggrund af, at det fra juli 2015 har været muligt for udlejerne af nye eller gennemrenoverede ejendomme i privat udlejening, at lade lejen stige når udgifterne på varer i samfundet stiger - det såkaldte nettoprisindeks.

 

Lejere må flytte

Ingen havde dog forestillet sig, at inflationen ville stige så voldsomt, som vi nu ser. Det har nu sat mange lejere i en svær økonomisk situation, hvor nogle lejere fra årsskiftet kan imødese en huslejestigning på 20 - 30.000 kroner om året.

Indtil nu er der ingen hjælp at hente, da boligministeren nok deler lejernes bekymring, men indtil videre har valgt at se tiden og udviklingen an.

Men man bør ikke vente for længe, for hen imod årsskiftet vil mange lejere opleve, at deres udlejer sender dem store lejestigninger. 

 

Rød By Illustration med logo

Om forfatteren

Se artikler af LLO

Back to top