I denne tid ser vi de mere eller mindre ”årstidsbestemte” historier udspille sig. Unge der leder med lys og lygte efter tag over hovedet efter optagelse på nye uddannelsespladser. Stadig flere kommer heldigvis ind på deres drømmeuddannelse, og glæden er naturligvis stor. Men for alt for mange afløses glæden hurtigt af de barske realiteter i forhold til at finde en bolig, der er til at betale for en SU eller elevløn.
Heldigvis er der fortsat fokus på manglen på boliger til unge. F.eks. har regeringen i sommerens løb barslet med et forslag om en forsøgsordning, der skal give kommunerne flere muligheder for at oprette midlertidige boliger. Ideen er, at man i pressede kommuner skal kunne tilbyde løsninger i form af f.eks. beboelsescontainere, beboelsesvogne, vandrerhjem og sovesale. I LLO har vi selvsagt stor sympati med alle forslag, der sigter på at løse eller afhjælpe problemerne med at skaffe unge og andre tag over hovedet, og vi støtter derfor forslaget.
Men midlertidige boliger er og bliver en nødløsning for de mange unge, der lige nu forsøger at presse sig ind på et i forvejen presset boligmarked. Og midlertidige løsninger kan ikke erstatte en langsigtet planlægning. Mange steder, f.eks. i Aalborg, er der allerede i dag et stort udbud af boliger. Andre steder, f.eks. i København, er udfordringerne større, og man har haft sværere ved at følge med behovet for boliger. Der er regionale forskelle, forskelle der handler om bl.a. demografi, grundpriser, antal udbudte studiepladser og meget mere… Men uanset antal boliger der måtte være til rådighed eller ikke, så er der én fællesnævner: Det er, at den er helt gal med prisen! 7.000 kr. om måneden for en ungdomsbolig er simpelthen for dyrt og står på ingen måde i forhold til hverken en elevløn eller en SU – uanset de forbedrede lånemuligheder her under Corona-krisen.
I LLO mener vi ikke, at det perfekte må blive det godes fjende, og vi mener derfor, at midlertidige løsninger naturligvis skal hilses velkomne. Men midlertidige løsninger understreger om noget boligmarkedets skæve og forfejlede udvikling og understreger behovet for en mere sammenhængende og langsigtet boligpolitik.
En boligpolitik med fokus på også den del af befolkningen, der ikke er velhavende eller har velhavende forældre. En boligpolitik der kan rumme både de unge, de ældre og mellem- og lavindkomsterne. For rigtig mange mennesker (og vælgere!) bor til leje, og rigtig mange mennesker er pressede i forhold til deres muligheder for at finde og beholde et hjem - et hjem der passer til deres behov og til deres pengepung.
I LLO mener vi, at der er behov for en sammenhængende og langsigtet boligpolitik. Regeringen og forligspartnerne har allerede taget hul på dette, f.eks. med Blackstone-indgrebet, og nu også med forslaget om en tag-over-hovedet-garanti for de unge. Det er godt nok med midlertidige løsninger, men vi håber og tror på, at dette forslag vil vise sig at være en del af en mere langsigtet plan. En plan hvor man - udover at tilvejebringe nye boliger - også har fokus på andre elementer, på omkostningerne i byggeriet og på prisen, man som lejer skal betale for at bo. I LLO mener vi, at tiden er inde til at lave lovgivningen om, så også de nye og nyere boliger omfattes af huslejeregulering. Huslejereguleringen omfatter i dag kun boliger opført før 1992. Det er en kilde til stor undren for mange og huslejeregulering er derfor et stort ønske ikke bare fra LLO i Danmark, men også fra den internationale lejerbevægelse og i øvrigt også gentaget som et ønske fra FNs særlige udsending på boligområdet.