Tirsdag d. 20 februar har Højesteret afsagt dom i en sag mellem
sælgerne A og B og køberen C af en andelsbolig.
I april 2021 solgte A og B deres andelsbolig til C, hvor køberen
betalte 1.465.108,14 kr. inklusive 21.904 kr. for forbedringer af badeværelset, som sælgerne selv havde udført.
Efterfølgende blev det konstateret, at renoveringen af
badeværelset ikke var udført håndværksmæssigt korrekt, hvilket ville kræve udbedring til en (af skønsmand) anslået omkostning på 47.140 kr.
Konkret var manglerne, at der ifølge skønserklæringerne er konstateret skrukke, hule og løse gulv- og badeværelsesfliser samt utilstrækkeligt fald mod gulvafløb.
Tvisten handlede om, hvorvidt sælgerne var erstatningsansvarlige
for disse omkostninger.
Højesteret fastslog, at der var mangler ved badeværelset, og at
sælgerne havde handlet ansvarspådragende ved ikke at udføre renoveringen korrekt. Derfor blev de dømt til at betale køberen erstatning på det af skønsmanden anslåede udbedringsomkostninger på 47.140 kr.
Retten til erstatning for det fulde tab sker efter almindelige køberetlige principper, og begrænses ikke af at køber ”kun” havde givet 21.904 kr. for forbedringerne, eller at andelshaver efterfølgende vil kunne sælge andelen for en højere pris som følge af de udførte forbedringer.
Endeligt fandt Højesteret at skønserklæringerne ikke gav grundlag for at foretage fradrag efter princippet om ”nyt-for-gammelt”.
Der var tale om mangler som køberen ikke kendte eller burde have kendt. Overdragelsesaftalens krav om at reklamere inden 14 dage, fandtes ikke at kunne udstrækkes til denne type mangler.