Selvom en sammenskrivning af lejeloven og boligreguleringsloven blev aftalt helt tilbage i 2014, så kommer vi til at vente lidt endnu, før boligforliget bliver udmøntet i én og samme lov for lejeboliger i den private udlejning. Det er et stort og kompliceret lovkompleks, som politikere, embedsmænd og interessegrupper har siddet med i efterhånden mange måneder nu.
Lovrevision er den største i mere end 40 år, og den burde gøre loven lettere at forstå og arbejde med for os ”i marken”. Og altså ikke blot betyde nye paragraffer og paragrafstykker og nye numre, der skal læres udenad.
Det er et kæmpearbejde, der er sat i gang, og det er overordnet set fornuftigt og tiltrængt med et eftersyn og en sammenskrivning. Men som arbejdet også har vist, så er det ikke helt så ligetil at få de mange paragraffer og henvisninger til at lande rigtigt. Arbejdet har da også afsløret mere alvorlige uenigheder, f.eks. i forhold til praksis omkring huslejefastsættelse i småhusene.
Men udover den tekniske sammenskrivning så havde vi I LLO håbet på, at forligskredsen bag boligaftalen havde kunnet blive enige om andet og mere. Vi havde håbet på en egentlig politisk aftale, der kunne genoprette en balanceret lejelovgivning. F.eks. til gavn for de lejerne, der i dag bor i kommuner, som ikke er omfattet af boligreguleringlovens lejebeskyttelse eller sikrer, at huslejerne ikke stiger hurtigere end priserne (som de har gjort siden 1990).
Derfor opfordrer LLO forligspartierne til at bruge den ekstra tid til at overveje, om ikke man bør hæve ambitionsniveauet lidt – gøre livet lidt lettere for os i marken og for lejerne ved at sikre en bedre lovgivning med stærk lejerbeskyttelse for lejerne i hele andet. Det har lejerne fortjent.