Ny lejerfestival: ”Vi mister sjæl uden almene boliger”

Der skal værnes om de almene boliger og beboerrepræsentationerne, lød det fra alle politikere fra LA til Ø ved ny lejerfestival. Almene boliger er et bolværk mod, at Hovedstaden bliver en velhaver- og turistghetto og bidrager til den diversitet, der skaber byen.

På en efterårssøndag med skarp, hvid sol, blå himmel og weekendliv slog Nørrebrohallen dørene op til Danmarks første lejerfestival.

En forsamling af lejere og interesserede, en lille delegation fra Sverige, politikere fra Folketinget og Borgerrepræsentationen samt beboere fra den nærliggende Mjølnerparken, som føler sig uretfærdigt ramt af den såkaldte ghettolov, mødte frem og deltog aktivt.

Kærlighedssang til almene

Festivalen udviklede sig til lidt af en love song til de almene boliger fra de fremmødte politikere og lejere. Der blev delt minder fra en opvækst i opgange med stort set hele det danske galleri af borgerarketyper på etagerne.

Boligformen blev beskrevet som perfekt til at blande alle typer af borgere som i et kortspil og skabe fællesskaber på tværs – og den var enormt velfungerende. Den er det trods alt fortsat mange steder, men truslerne samler sig mørkt på horisonten.

Der bygges for få almene boliger i byerne. Og kommunerne anviser for mange sårbare borgere med problemer som psykisk sygdom ind i de samme boligforeninger. Det øger risikoen for at knække de selvsamme lokale frivillige, der får beboerrepræsentationerne og de sociale aktiviteter til at virke.

Ensomme får hjælp

Et eksempel er Tranehavegård i Sydhavnen i København. Beboerformand Iris Joensen fortalte, at de har haft succes med at få ensomme beboere eller beboere med psykiatriske diagnoser til at begynde at deltage i sociale aktiviteter. Men hun understregede også, at “der er en klar grænse for, hvor meget en beboerforening med frivillige kan rumme.”

En udadreagerende skizofren, som er stoppet med sin medicin, er en stor udfordring for enhver nabo, uanset om adressen er almen bolig, andelsforening eller ejerlejlighed.

På Lejerfestivalen lød realiteterne også, at der med kommunens anvisninger af borgere med problemer ikke engang følger et lille kaffebudget til beboernes aktiviteter. Så frivillig er indsatsen.

Politikerne er næsten enige

Socialdemokraternes spidskandidat i København, Pernille Rosenkrantz-Theil, fortalte, at hun har besøgt mange almene boligforeninger:

“De yder et helt vildt stort bidrag, og vi glemmer som samfund at sætte pris på det.”

Hun slog fast, at “anvisningsgraden skal ned”, og at København aldrig skal have social housing, der er boliger ejet og administreret af fx en kommune eller NGO, som det kendes fra f.eks. London. Her har beboerne en meget lav indkomst eller problemer og er alle anvist af det lokale city council (byrådet, red.).

Der blev i talks på Lejerfestivalen også nævnt nye muligheder, måske på vej, hvor f.eks. Røde Kors og Ældre Sagen kan gå ind i de almene boligforeninger med aktiviteter og støtte.

Landsformand Helen Toxværd fra Lejernes LO er vokset op i en almen bebyggelse i Folehaven, og hendes erfaringer og analyse er entydig: Almene boliger er vigtige for fællesskabet.

Hun roste de frivillige i boligområderne, der "kan rigtig meget og gør rigtig meget". Men hun advarede samtidig:

"Vi skal virkelig passe på, at vi ikke presser dem for hårdt, og huske at kombinere det med en professionel støtte fra samfundet."

Alexander Ryle, medlem af Folketinget for Liberal Alliance, kunne afsløre, at han selv har været skrevet op til en almen bolig siden barnsben. Han fik dog aldrig brugt sin forlomme til en almen bolig:

“Jeg har været så privilegeret, at jeg kunne købe en ejerbolig. Jeg har ikke noget imod almene boliger. Det er vigtigt, at der er en kommunal anvisningsmulighed til dem. Og så skaber de almene boliger plads til, at studerende og danskere med almindelige indkomster også kan være her i København. Det er med til, at byen ikke bliver en rigmandsghetto", sagde han.

En lappeløsning?

Men han ser dem også som en "lappeløsning på problemet, at der ikke er nok boliger."

“Grunden til, at vi i Liberal Alliance har et problem med flere almene boliger, er, at op mod 20 procent af finansieringen er offentlig støtte. Vi vil gerne bygge flere ejerboliger, så boligpriserne fastholdes nogenlunde på det her 2025-niveau.”

Og så mener Ryle, at almene boliger skal øremærkes til dem med behov:

"Jeg synes ikke, at folk, der tjener over en halv million kroner om året, skal have offentlig støtte til at bo i almene boliger."

Her reagerede Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i København og spidskandidat til kommunalvalget for Enhedslisten:

“Hele ideen med almene boliger er, at de er for alle. Det er en styrke.”

Hun afviste argumentet om, at der er tale om urimelig offentlig støtte, og at almene boliger kun skal være for dem i samfundet, der har mindst. Hun pegede på, at ejerboliger og private lejeboliger får masser af offentlig støtte gennem rentefradrag, skattefri friværdi og særlige moms- og skatteregler.

"Det er vigtigt, at København er en blandet by. Der er derfor behov for mange flere almene boliger", sagde Barfod og tilføjede, at også andelsboligerne bør være med til at løfte det sociale ansvar.

”Mjølnerparken ødelagt”

Lejerfestivalen foregik i Nørrebrohallen, ikke langt fra Mjølnerparken. Bebyggelsen er igennem en forvandling – eller en brutal omvæltning, alt afhængig af hvem der spørges. Den såkaldte ghettolov, der blev vedtaget i 2018, gør det muligt at tvangsflytte beboere.

Den blev tidligere i år kritiseret af EU-Domstolen for at være diskriminerende, og der kommer snart dom i sagen. Forventningen er derfor hos mange, at Christiansborg snart må ændre loven. Loven er dog stadig grundlaget for et flittigt brugt værktøj, blandt andet i Mjølnerparken. Her er op mod 60 procent af beboerne blevet tvangsflyttet, og lejemål er overtaget af en nordisk kapitalfond, NREP, som begyndte i Danmark i 2005 – nu med helt andre huslejepriser og nye beboere.

Beboerformand Muhammad Aslam kalder i dag området for “ødelagt”.

“Før var det en åben bebyggelse, hvor beboerne havde med hinanden at gøre, og børn fra alle bygningerne legede med hinanden. Nu har man indrettet området, så haverne er fjernet, og de enkelte karréer lukker sig om sig selv, og børn ikke kan lege på tværs”, siger Muhammad Aslam.

Den samme abrupte forandring er oplevet andre steder i landet som Gellerupparken og Tingbjerg.

EU-dom kommer snart

Den nærmeste tid vil vise, om EU-Domstolen tvinger fløjlshandskerne på den danske stat, og om andre metoder end tvangsflytninger bliver toneangivende for at styrke de hårdest belastede almene boligområder.

En anden og langt mere snigende, negativ forandring opleves i de fleste boligforeninger. Her er årsagen en helt anden synder, der også kendes fra folkeskolerne – nemlig computere og mobiltelefoner, som truer fællesskabet, den klassiske styrke i de almene boligforeninger.

Det fortalte forfatter Michael Wulff, der også arbejder for Dansk Almennyttigt Boligselskab.

Han udgav tidligere på året en bog om den almene boligsektor med titlen “Den usynlige velfærd.”

“Det er det blå lys i vinduerne. Børnene mødes ikke længere efter skole i kvarteret, de sidder foran skærmen. Og når børnene ikke mødes, mødes forældrene heller ikke,” sagde Michael Wulff.

Og der er måske mere end nogensinde brug for fællesskaberne. Der er stor mistrivsel og ensomhed i samfundet, og det påvirker både den mentale og fysiske sundhed. Og hvis man bor alment, så er risikoen ifølge Michael Wulff endnu større.

“Vi taler om en ensomhedskrise og trivselskrise i samfundet, men det er særlig slemt i det almene,” sagde han. Her taler 43 procent af beboerne ikke med et andet menneske i lokalområdet hver måned.

Et skarpt knald skar igennem luften og fik det til at gibbe i enkelte tilhørere. Det var børn, der legede sammen – og en enkelt rød-blå LLO-ballon, der sprang.

“Jeg ser mange beboere lave et fantastisk stykke arbejde og med gode aktiviteter, men der er ingen, der lægger mærke til det”, afsluttede Michael Wulff.