Skip to main content

Nye boligordførere på borgen

Hen over sommeren (og også lidt før) har fire politiske partier skiftet boligpolitiske ordførere. Nogle er ”gamle” kendinge, andre er nye som boligpolitikere og en enkelt på ”gæsteophold”.

Skiftet er typisk sket på partiernes sommergruppemøder, hvor ordførerskaber ofte omfordeles, men det sker også i forbindelse med f.eks. barselsorlov.

S og SF

Vestjyden Anne Paulin (S) er blevet ny boligordfører for Socialdemokratiet efter østjyden Thomas Monberg. Hun er fra Skive, 36 år, og valgt i Vestjyllands Storkreds. Anne Paulin har en kandidat-/masteruddannelse.

I SF er Serdal Benli kommet ind som stedfortræder for Sigurd Agersnap i forbindelse med dennes barselsorlov. Benli overtog dermed også posten som boligordfører frem til1.december 2024, hvor Agersnap genindtræder på posten.

Konservative og Venstre

I Det Konservative Folkeparti afløste Mai Mercado i sommer Per Larsen som boligordfører.

I Venstre er Heidi Bank igen boligordfører efter en periode med partiveteranen Preben Bang Henriksen. Hun er en erfaren boligpolitiker og uddannet ejendomsmægler.

 

Om forfatteren

Se artikler af Kjeld Hammer

Redaktør på Vi Lejere.

Back to top