Nye regler gør folk for fattige til de billigste boliger

Nye kontanthjælpsregler sænker boligstøtten og gør folk både fattige og hjemløse, advarer kommuner. Flere er nu så fattige, at de ikke kan få anvist en bolig i København.

Den 1. juli trådte en ny kontanthjælpsreform i kraft, der blandt andet ændrer § 34 i aktivloven ved at indføre et loft på maksimalt 350 kr. i boligstøtte for kontanthjælpsmodtagere. Reformen, der er vedtaget af et bredt politisk flertal, sænker dermed boligstøtten voldsomt.

Det sker i en tid med mangel på billige boliger i byerne, og hvor huslejen i private udlejningsejendomme opført efter 1991 eksploderer og er omkring 4.000 kr. højere end i andre lejeboliger.

Fattige lejere risikerer at ende på gaden, når der skæres i boligstøtten til kontanthjælpsmodtagere. Så kontant er meldingen fra LLO og en række organisationer, der er bekymret for både stigende hjemløshed og den sociale balance imellem land og by, når de fattigste danskere presses ud af deres bolig.

“En bolig er en menneskeret. Det er en katastrofe for den enkelte og vores samfund, at de fattigste i vores samfund presses ud af deres lejeboliger og risikerer at ende på herberg eller i en anden udsat situation. Skiftende regeringer har ønsket mere balance imellem land og by. Vi ender med det stik modsatte med denne reform, der presser de svageste i vores samfund helt ud af både boligerne og byerne,” siger Helene Toxværd, landsformand for LLO.

“Vi risikerer tusindvis flere hjemløse, fordi tilskuddet i dag bliver brugt, så borgerne er i stand til at betale deres husleje,” siger Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte, til DR, der i en række artikler fortæller om desperate lejere i flere kommuner, der ikke længere har råd til huslejen, hvis de også skal have råd til mad.

20 kr. tilbage til mad

I Fredericia Kommune er der f.eks. 74 borgere, der har fået skåret mere end 3.000 kroner af deres kontanthjælp.

“Lige i øjeblikket har vi de første, der kommer ned og sidder og græder ved vores medarbejdere. Det vil undre mig, hvis der ikke kommer flere hjemløse af det her,” siger Kasper Søstrøm Müller, boligsocial projektchef ved Boligkontoret Fredericia, til DR.

Han henviser til en enlig mor med fire børn, der efter støtten er væk, nu kun har 20 kr. til mad om måneden til sig selv og de fire børn. Hun er gået fra at have 11.500 kr. udbetalt til nu 8.300 kr., og hun har en husleje på cirka 7.000 kr.

Afskaffelsen af den særlige boligstøtte rammer også lejere i Aalborg og Odense.

“Vi har borgere med et rådighedsbeløb på 500–700 kroner. Og ud af det beløb skal de så betale mad og andre fornødenheder. Det er naturligvis vanskeligt,” siger Lars Uldahl fra Ydelsescenteret i Aalborg Kommune.

Jakob Gudbrand, koncernchef i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune, peger også på alvorlige konsekvenser for børnefamilier.

“Når de mister den (det særlige huslejetillæg,red.), så har de et så lavt rådighedsbeløb tilbage, at de ikke kan betale deres husleje. Det kan vi regne på nu. Det sætter dem voldsomt under pres. Vi forventer, at vi kommer til at se et stigende antal, som bliver nødt til at flytte ud af egen bolig. Vi har jo herberger og forsorgshjem, men det er jo ikke en god løsning.” siger Jakob

Gudbrand, der forudser flere hjemløse i Odense omkring årsskiftet.

For fattig til en bolig

Politiken skriver om en sag fra København, hvor en 34-årig hjemløs mand modtog et brev fra Københavns Kommune med en kontant besked: Kommunen kan ikke længere hjælpe dig med at finde et sted at bo. Det skyldes, at manden er kontanthjælpsmodtager og er gået ned i ydelse på grund af de nye kontanthjælpsregler.

Manden blev med ét pillet af ventelisten til at få anvist en bolig, fordi han er blevet for fattig.

”Vi har gennemgået dit nye budget og vurderer ikke længere, at du kan få anvist en bolig”, skriver kommunen. Og den 34-årige er ikke den eneste kontanthjælpsmodtager, som bliver vurderet som for fattig til at komme i betragtning til kommunens billigste boliger.

Politiken har fået en aktindsigt, der viser, at der er sendt i alt 40 af den slags breve ud til fattige københavnere den seneste tid.

Boligmangel skal løses

Folketinget fjernede huslejereguleringen for nybyggeri i 1991, og siden er huslejen eksploderet. Nu er der over 200.000 nye lejeboliger uden loft over huslejen, hvor huslejen er cirka 4.000 kr. højere end i andre lejeboliger.

”Hovedproblemet er manglen på billige boliger, som kommunerne kan anvise de fattigste borgere til. Vi har brug for flere billige boliger i byerne. Så længe de ikke er der, er det helt forkert at skære i boligstøtten til kontanthjælpsmodtagere. Der er samtidig brug for at indføre et huslejeloft i private lejeboliger opført efter 1991, så huslejen nedsættes”, siger Helene Toxværd.