Øremærk vedligeholdelses-pengene til de grønne forbedringer

Jo ældre boliger, jo svagere energikrav. Langt hen ad vejen kan private udlejere være ligeglade med ejendommens energiforbrug, fordi de alligevel kan sende varmeregningen videre til lejer. Det skal ændres.

De private lejeboliger er den eneste boligform, hvor beboerne ikke er de samme, som kan beslutte at energirenovere og (samtidig) få glæde af en sådan renovering. Ejere, andelshavere og lejere i den almene sektor, kan selv træffe beslutningen.

Samtidig ved vi, at 40% af vores CO2 udledninger stammer fra vores hjem - det er meget, og det bør der gøres noget ved, men det er absolut ikke lige meget, hvordan opgaven gribes an. Herunder er nogle bud fra LLO på, hvad man kan gøre fra politisk side for at nedsætte forbruget.

Mange ældre lejeboliger

Ønsker vi, at lejeboligerne skal udlede mindre CO2 og samtidig have en social balance, så bliver vi nødt til at foretage flere ændringer i lejelovene. I Danmark er ca. 80% af lejeboligerne over 30 år gamle, og det gælder helt generelt, at jo ældre boliger, der er tale om, jo svagere er energikravene. Herudover kommer, at måden der betales for energi betyder, at udlejer langt hen ad vejen kan være ligeglad med ejendommens energiforbrug, fordi udlejer alligevel kan sende varmeregningen videre til lejer.

Det bedste afkast

Lejere betaler for ejendommens udvendige vedligeholdelse som en del af huslejen. Pengene er i nogen grad låst og skal overføres til Grundejernes Investeringsfond, og kan blive udbetalt, når udlejer laver vedligeholdelsesarbejder.

Udlejer bruger normalt vedligeholdelsespengene der, hvor de giver det bedste afkast. Det betyder groft sagt, at udlejer samlet set kan tjene flere penge ved at forny et 15-20 år gammelt køkken eller badeværelse end på at lave energiarbejder, som fx, yderligere facadeisolering og vinduesudskiftning – og dette, uden at lejerne kan stille noget som helst op.

Ingen ”buffer” til lejestigninger

Mange lejligheder er de seneste 20 år moderniseret med nye køkkener og badeværelser, og for disse ”gennemgribende moderniseringer” har huslejestigningen i gennemsnit været på 80%. Hvis man vil have et sted at bo, så er det den husleje, der skal betales. Mange sidder dyrt -meget dyrt- allerede og det betyder, at der simpelt hen ikke også er råd til at betale en stor huslejestigning ved en fremtidig energirenovering. Der er ikke mere ”luft i privatøkonomien”, for den ”buffer” lejerne måtte have haft til at betale for energirenoveringer, den er simpelthen brugt på fx. køkkener og badeværelser.

Og derfor er det nedslående budskab, at hvis ny lovgivning om energirenoveringer og strengere krav til ejendommes udledning medfører, at udlejer bare kan sætte lejen endnu højere op, så knækker filmen og mange lejere vil – uanset hvor positive de er i forhold til både miljø og klima - risikere at måtte flytte fra deres hjem.