Skip to main content

Over 95 % af udlejers ansøgninger om at gennemgribende modernisere bliver imødekommet.

NYT SVAR FRA MINISTEREN:
Mere end 95 % af udlejers ansøgninger om at gennemgribende modernisere bliver imødekommet.
Folketinget indførte i 2020 krav om, at huslejenævnet skal besigtige lejemål, som udlejer ønsker at gennemgribende modernisere (efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2).
Besigtigelsen har to formål:
1. At dokumentere før-tilstanden, inden boligen moderniseres.
2. Ar vurdere om lejemålet har en stand, der “muliggør en væsentlig forøgelse af det lejedes værdi”.
Spørgsmålet om, hvornår det er muligt at lave en væsentlig forøgelse af det lejedes værdi, har været omdiskuteret, men det generelle indtryk har været, at det hører til sjældenhederne, når udlejer ikke får medhold.
Dette er nu bekræftet af Indenrigs- og Boligminister Kaare Dybvad Bek i et svar til Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg stillet af Halime Oguz (SF).
Der var i alt registret 2.360 sager fra 1. Juli 2020 -1. Marts 2022 . Heraf havde udlejer fået medhold i 2.248 sager svarende til 95,25 %
Disse tal indeholder ikke sager som ankes til boligretterne eller Ankenævnet for De Københavnske Huslejenævn. Forudsat at udlejer vinder blot nogle af disse sager, vil den reelle medholdsprocent være endnu højere.

Om forfatteren

Se artikler fra Anders Svendsen

Chefjurist, LLO i Danmark.

Back to top