Ældre Sagen og ungdomsorganisationen Saga foreslår, at unge får mulighed for at bruge deres pensionsopsparing til at investere i boligkøb. Jeg forstår godt, hvor idéen kommer fra, men vi bør overveje flere udfordringer ved dette forslag:
🔹 Følger boligpriserne med? Hvis køberne får flere penge at købe for, men udbuddet forbliver det samme, risikerer vi, at priserne stiger. Vi så noget lignende ved indførelsen af afdragsfrihed i 2003. Flere eksperter deler denne bekymring.
🔹 Regneeksempler fra TV2 viser, at et par kan låne ca. 3,3 mio i stedet for ca. 3 mio, hvis de bruger tre års pensionsopsparing. Dette giver mulighed for at købe ca. 6 ekstra kvadratmeter ejerbolig i København. Det er dog uklart om man har taget eventuelle prisstigninger som denne reform vil medføre med i den overvejelse: Hvis forslaget medfører værdistigninger, så lejligheden fx stiger 150.000 i værdi, så får man dermed kun halvdelen (3 kvm.) ud af den.
🔹 Sociale konsekvenser: Forslaget vil umiddelbart give nuværende boligejere - primært ældre - en værdistigning, da priserne derved stiger. Alle købere - uanset alder - skal til gengæld betale endnu mere for at blive boligejere. Dette vil desuden øge uligheden ift. boligformer, da ejerne får en gennemsnitlig endnu større formue end lejerne.
Det skal retfærdigvis siges, at Ældresagen også peger på, at der skal bygges flere boliger. Det er svært at være uenig i det sidste.