Skip to main content

PM // 20 kommuner forskelsbehandler: Forringer vilkår for lejerne

20 kommuner har markant ringere vilkår og rettigheder for lejerne. LLO opfordrer politikerne til at styrke lejernes vilkår. Samtidig afslører nye tal, at lejere må vente årevis på en afgørelse i huslejenævnet. Imens er udlejere blevet mere aggressive og anker næsten alle sager til boligretten. Det dræner domstolene, advarer LLO.

To måneder før kommunalvalget løfter Lejernes Landsorganisation (LLO) nu sløret for det, som meget få vælgere, politikere og medier ved: Lejerne i 20 danske kommuner har markant ringere vilkår end i andre kommuner. Politikerne i byrådet kunne vælge at give lejerne bedre vilkår, men det modsatte er tilfældet.

Huslejen stiger hurtigere end i andre kommuner, og regningen for vedligeholdelse, f.eks. køb af vinduer og hvidevarer, ender hos lejerne. Det er tilfældet i bl.a. Herning, Holstebro, Fredensborg og Solrød samt 16 øvrige kommuner. Se de 20 kommuner og læs mere her.

I 78 danske kommuner har politikerne valgt at sikre lejerne bedre huslejebeskyttelse og flere rettigheder. Kommunalbestyrelserne i de uregulerede kommuner har mulighed for at sikre borgerne flere rettigheder ved at være regulerede – ligesom i nabokommunerne.

”Kommunalpolitikerne i de 20 kommuner kunne vælge at sikre lejerne bedre vilkår og beskyttelse. I stedet er lejerne sat på B-holdet. Det har politikerne – og vælgerne – en gylden mulighed for at lave om på ved kommunalvalget i november. Lejerne i de kommuner bør spørge deres lokale politikere: Hvorfor er vi sat på B-holdet?”, siger Helene Toxværd, landsformand for LLO.

LLO udsender inden kommunalvalget 18. november et nyt notat og opfordrer til at spørge kandidater i de uregulerede kommuner, hvorfor de ikke vil sikre deres lejere flere rettigheder?

”Mange ved ikke, at lejerbeskyttelsen er forskellig – alt afhængig af, hvilken kommune, man bor i. Det vil vi i LLO gerne gøre opmærksom på frem mod kommunalvalget. Alle bør vide, at lejerne har bedre huslejebeskyttelse og bedre rettigheder i regulerede kommuner”, forklarer chefjurist i LLO, Anders Svendsen, der har skrevet det nye notat om forskellen på regulerede og uregulerede kommuner.

Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, om kommunen skal være reguleret og dermed sikre lejerne bedre beskyttelse og flere rettigheder. Når en kommune er ureguleret, medfører det, at lejerbeskyttelsen er ringere, at huslejen kan stige hurtigere, og at udgifter til vedligeholdelse kan skubbes over på lejerne.
Se de 20 kommuner i vedlagte notat om forskellen på at være reguleret og ureguleret kommune.

På de næste sider er udvalgte citathistorier fra Vi Lejere #2 med direkte link indsat.

Pressekontakt
Landsformand for LLO: Helene Toxværd / Chefjurist i LLO: Anders Svendsen
Begge træffes via pressetelefon: 33 86 09 21 / www.llo.dk/presse/

VI LEJERE #2, september 2025
Artikler nedenfor må citeres, så længe LLO angives som kilde og citeres korrekt.

Lene ventede 748 dage på huslejenævnet - imens steg huslejen –læs mere her
Se ventetiden i dit huslejenævn her
Kontakt til Lene Larsen skal ske via journalist i LLO Jens Peter Kildevang: jpk@llo.dk

Lejere i 20 kommuner sat på B-holdet
Stor forskel på beskyttelsen af lejere i 98 danske kommuner. I Herning skal lejere betale for udskiftning af vinduer og hvidevarer, og huslejen stiger hurtigere. LLO efterlyser kommunalpolitikere, der tør sikre lejerne bedre rettigheder. Se de 20 kommuner og læs mere her

Skræmmetaktik og bøllemetoder: Udlejerne er blevet mere aggressive og anker næsten alle sager
Store private udlejere bruger bøllemetoder og sender langt flere sager videre til boligretten, når de taber i huslejenævnet. Det dræner retssystemet og skræmmer lejerne. Politikerne bør styrke både huslejenævnene og lejernes retsstilling, mener LLO. Læs mere her:
LLO til politikere: Udlejere dræner domstole – læs mere her

Pensionskasser presser lejerne: Ren pengemaskine - dyr husleje og nedslidte opgange
De 328 lejere på Margretheholmen betaler en høj husleje, men oplever nedslidte opgange, arealer og tårnhøje fraflytningskrav fra administrator DEAS og pensionskassen PKA, der ejer ejendommen. Læs her

Prisloft forhindrer nye almene boliger
Et flertal i Folketinget stemte nej til forslag, der vil gøre det lettere at bygge alment ved at hæve byggeprisloftet. LLO ærgrer sig: Det er uforståeligt i en tid med boligmangel. Læs mere her

GUIDE: Indflytning: Lav altid mangelliste – få fem gode råd her
TJEK DETTE VED INDFLYTNING - så du ikke hænger på regningen ved fraflytning. Se de gode råd her

LLO:
PAS PÅ MED AT UDLEJE DIT LEJEMÅL VIA AIRBNB – LÆS MERE HER

STOR SEJR: LLO SIKRER LEJERE HUNDREDTUSINDER KRONER
LLO HAR VUNDET EN STRIBE SAGER PÅ VEGNE AF MEDLEMMER, DER HAR SPARET SAMLET SET GODT 700.000 KR., EFTER DE FIK HJÆLP. HER ER ET UDSNIT AF DE SENESTE SAGER FRA HELE LANDET:

SJÆLLAND

HELSINGE: UDLEJER GIK I KETTYS SKRALD OG BEHOLDT PENGENE
Udlejer beholdt Ketty Ottosens depositum og gik i hendes skrald for at finde cigaretskod som ”bevis” for, at hun røg indendørs. Ketty har nu vundet sagen og fået 21.460 kr. udbetalt. Hun er glad, lettet og sender stor tak til LLO. Kontakt til Ketty formidles via Jens Peter Kildevang: jpk@llo.dk

LLO SYDSJÆLLAND SPARER LEJERE FOR OVER KVART MILLION – LÆS MERE
I fire nye sager har LLO Sydsjælland og Lolland Falster hjulpet lejere med at få medhold i huslejenævnet og sikret dem betydelige tilbagebetalinger. • Manglende forbrugsregnskab giver 81.000 kr. • Ringsted: 23.000 kr. retur til lejer – udlejer krævede 49.000 kr. • Vordingborg: Lejer får 24.000 kr. retur • Næstved: Fra 117.000 til 6.000 kr. i efterkrav. Læs mere om alle fire sager her

FYN

ODENSE: Lejere vinder i tre sager over udlejer

  • LLO SPARER LEJER FOR MINDST 158.000 KR.LÆS MERE
  • 20.000 KR. TIL LEJER EFTER OPKRÆVNING OG MANGLENDE REGNSKABER – LÆS MERE
  • MANGLENDE INDFLYTNINGSSYN KOSTEDE UDLEJER 24.000 KR. – LÆS MERE

- SVENDBORG: LLO STOPPER HUSLEJESTIGNING PÅ 920 KR./MÅNED – LÆS MERE
- ASSENS: 44.700 KR. TILBAGE TIL LEJER EFTER LLO-HJÆLP – LÆS MERE
- ÆRØ: LEJER FÅR 9.750 KR. I GEVINST –
LÆS MERE

JYLLAND

  • SYDDJURS: UDLEJER DROPPER KRAV PÅ 88.000 KR. EFTER LLO-BREV – LÆS MERE
  • AABENRAA: SKIMMELSVAMP OG KRAV KOSTEDE UDLEJER 9.000 KR. – LÆS MERE
  • AARHUS: LEJER FIK 10.000 KR. TILBAGE – LÆS MERE
  • VARDE: ÆGTEPAR FIK 33.600 KR. RETUR EFTER UGYLDIGE STIGNINGER – LÆS MERE
  • HORSENS & AARHUS: ULOVLIGT VASKEBIDRAG OG GEBYR FOR PORTTELEFON – LÆS MERE
  • MORS: LLO AFSLØRER URETMÆSSIGT KRAV – 25.700 KR. RETUR TIL LEJER – LÆS MERE
  • LEMVIG: LEJER FIK BÅDE DEPOSITUM OG STRAFGEBYR UDBETALT (20.327 kr.) – LÆS MERE
  • SYDDJURS: UDLEJER DROPPER KRAV PÅ 88.000 KR. EFTER LLO-BREV – LÆS MERE

Ovenstående må citeres med korrekt kildehenvisning: Lejernes Landsorganisation (LLO) og medlemsbladet Vi Lejere.

Om forfatteren

Jens Peter Kildevang

Journalist og redaktør af Vi Lejere.

Kontakt: redaktion@llo.dk 

Back to top