PM: Nye tal - Lejere i DK er blandt de hårdest ramte i EU
Nye tal viser, at danskerne er blandt de mest bebyrdede i hele EU, når det gælder boligudgifter. Hårdest ramt er lejerne. Boligkrisen kræver politisk handling, mener EU-Kommissionen, der derfor er på vej med plan. Den danske regering bør handle nu, mener LLO, der sammen med IUT udsender et opråb til politikere i Europa.
Danmark ligger i EU-top, men ikke på den gode måde.
Hvor 14 procent af husholdningerne i EU oplever såkaldt ”boligoverkommelighedsstress”, er andelen endnu højere i Danmark: Over 20 procent af danskerne i storbyerne er voldsomt pressede. Kun grækerne er foran Danmark, når det kommer til ”housing cost overburden”. Det betyder, at man bruger mere end 40 % af sin indkomst på boligudgifter (husleje og forbrug af el, varme, vand).
For 31 procent af de lejere, der bor i private udlejningsboliger med markedsleje, er huslejen så høj, at den giver et voldsomt økonomisk pres.
Men også blandt de lejere, der ikke bor i private lejeboliger til markedsleje, oplever hele 25 procent stadig et uholdbart pres på økonomien på grund af høje boligudgifter (se Faktaboks).
Det viser nye tal, som er offentliggjort forud for EU-Kommissionens kommende store plan for ”Affordable housing” – flere boliger, der er til at betale. Det skete ved den store højtprofilerede konference om boligmangel under det danske EU-formandskab den 29.-30. september i København. Læs også: Von der Leyen: Boligmangel er en ‘social krise’
IUT og LLO: Nok snak
Marie Linder, præsident for Den Internationale Lejerunion (IUT), som LLO er medlem af, deltog også i debatten på konferencen. Hun understregede, at der bliver talt meget om ”affordable housing”, men at det nu er tid til handling:
”Vil politikerne rent faktisk handle og sikre flere boliger, europæerne kan betale?”.
IUT og LLO udsender i forbindelse med den internationale lejerdag den 6. oktober en appel om den galopperende boligkrise: ”Det er tid til at handle nu. Den krise, der udfolder sig i vores byer, handler ikke længere kun om at kunne betale for en bolig. Det er en trussel mod social sammenhængskraft, demokratisk stabilitet og menneskelig værdighed”, skriver IUT-præsident Marie Linder (læs appellen nedenfor).
LLO: Danmark må gå forrest
Formanden for Lejernes Landsorganisation, Helene Toxværd, mener, at Danmark nu bør gå forrest med konkrete løsninger i regeringens kommende boligudspil:
”Vi er i en situation, hvor pædagoger, butiksansatte, SOSU’er og brandfolk allerede i dag har svært ved at bor nær deres arbejdsplads. Derfor bør regeringen indføre huslejeloft i private udlejningsejendomme opført efter 1991 og samtidig skabe muligheder for mere alment byggeri ved at hæve maksimumbeløbet for, hvad det må koste at bygge alment”, siger Helene Toxværd.
”Boligmanglen er en europæisk krise, men konsekvenserne mærkes hårdest i husholdningsbudgetterne hos de danske lejere. Spørgsmålet er ikke længere, om der er en krise – men om vi som samfund vil sikre, at byerne forbliver tilgængelige for alle. Uden politisk handling risikerer vi et Danmark, hvor de, der driver vores velfærd og samfund, ikke længere har råd til at bo i de byer, hvor de arbejder og studerer”, siger Helene Toxværd.
Pressekontakt
Landsformand for LLO: Helene Toxværd træffes via pressetelefon: 33 86 09 21
www.llo.dk/presse/
International Lejerdag 2025.
Appel til politikerne: Lad os bygge for mennesker, ikke for profit
På International Lejedag opfordrer International Union of Tenants (IUT) regeringer verden over til at møde boligkrisen i byerne – ikke med tøven, men med konkrete handlinger. Den krise, der udfolder sig i vores byer, handler ikke længere kun om betalelighed – den er en trussel mod social sammenhængskraft, demokratisk stabilitet og menneskelig værdighed.
Når huslejen stiger, og få har råd til en ejerbolig, vokser frustrationen i befolkningen. Politikerne skal løse de reelle problemer: Manglende investeringer i almene boliger, deregulering af lejeboligmarkedet, og at store selskaber skal tjene penge på andre menneskers hjem. Årtier med nedskæringspolitik, spekulative ejendomspraksisser og udhuling af lejernes rettigheder har kastet Europa ud i en social krise.
IUT står fast på, at bolig er en menneskeret – ikke en handelsvare.
Regeringer må behandle bolig som et offentligt gode og handle derefter. Det betyder investering i alment og betaleligt byggeri, sikring af balancen mellem ejer- og lejeboliger i politikken og regulering af lejeboligmarkedet. Det betyder også anerkendelse og støtte til lejerforeninger som legitime stemmer i boligpolitikken – gennem institutionel finansiering, inddragelse i den sociale dialog og juridisk anerkendelse.
Vi opfordrer regeringer til at vedtage nationale mål, der forebygger, at husleje bliver en urimelig byrde, så man højest bruger 25 % af den disponible indkomst på husleje. Vi kræver minimumskvoter for almene og betalelige boliger i byudviklingen, så byerne forbliver inkluderende og modstandsdygtige. Og vi insisterer på, at offentlige arealer skal bruges til offentlige behov – ikke sælges til højestbydende.
Årets tema, Byernes boligkrise – svar og handling, er ikke blot et slogan – det er en appel. Boligkrisen må ikke få lov til at bygge mure mellem mennesker eller nære ekskluderende politik. Den skal tværtimod være en drivkraft for retfærdighed, solidaritet og demokratisk fornyelse.
Lad os bygge byer, der tjener mennesker – ikke profit. Lad os sikre, at hjem er steder med tryghed – ikke spekulation. Og lad os gøre det sammen, mursten for mursten.
Marie Linder
Præsident, International Union of Tenants (IUT)
Lettere forkortet udgave af den engelske version, som kan læses på iut.nu her
FAKTA: Lejere er hårdest ramt
I en kommentar til figur 3 ovenfor skriver eksperterne i Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) i et nyt notat sendt til EU-kommissionen og det danske EU-formandskab, flg.:
”På tværs af EU oplever 14 % af husholdningerne økonomisk pres på boligområdet ifølge dette mål. Indikatoren peger også på, at lejere står over for særlige udfordringer, idet 31 % af dem, der lejer til markedspris, og 25 % af dem, der lejer til nedsat husleje, oplever økonomisk pres i forhold til boligudgifter”.
”Da boligudgifter de laveste indkomstgrupper hårdest giver 30/40-indikatoren for boligøkonomisk pres, som vises i figur 3, værdifulde indsigter, der ikke fanges af den almindelige indikator for huslejebyrde”.
KILDE: Housing affordability: Approaches to measurement and key data insights. Background paper prepared for the Danish Presidency of the Council of the European Union for the High-Level Conference on Affordable and Sustainable Housing, 29.-30. September 2025, Copenhagen
Enlige og unge rammes hårdest
Boligudgifterne stiger langt hurtigere end indkomsterne. Det betyder, at en stigende andel af danskerne bruger over 40 procent af deres disponible indkomst på husleje.
”For folk med små indkomster er det en direkte trussel mod hverdagen. Siden 2010 er boligudgifterne steget markant mere end indkomsterne – en udvikling, der især rammer unge, enlige og byboere”, forklarede ekspert Marie Hyland, Research Officer hos Eurofound, ved konferencen.
Hun præsenterede helt nye tal for, hvad en ”betalelig” bolig rent faktisk er for forskellige grupper. Se boks nedenfor.
