I LLO har vi igennem mange år arbejdet for, at politikerne sikrer regler og lovgivning, der beskytter lejerne. Desværre har kapitalfonde, eksempelvis Blackstone, opkøbt ejendomme og presset huslejen op i storbyerne og lavtlønnede ud af storbyerne. Det har et flertal i Folketinget reageret på – efter pres fra LLO.
Politikerne skal holde fast i huslejereguleringen. Huslejeregulering kan lyde tørt, men handler om menneskers velfærd. Det bør være en fælles sag for alle at kæmpe for både at sikre flere billige boliger og beskytte lejerne mod ublu huslejeforhøjelser, fupmoderniseringer og skruppelløse udlejere – ja, de eksisterer desværre stadigvæk.
Det var bl.a. derfor, at den socialdemokratiske regering og daværende boligminister Kaare Dybvad gennemførte Blackstone-pakken tilbage i 2020. Her udtalte ministeren:
”Der er mange mennesker, der ikke har råd til at bo i vores hovedstad, og vi er nødt til at tage styringen tilbage og ikke overlade det til udenlandske kapitalfonde”.
Svaret er ikke mere liberalisering
Svaret er ikke mere liberalisering, men en beskyttelse af alle lejere, især de ubeskyttede lejere i nybyggeri, hvor der er fri huslejefastsættelse.
Svaret er flere billige boliger, et bredere boligudbud i storbyer som fx København.
I dag ser vi en eksplosion i byggeri af dyre private lejeboliger og et fald i nye almene boliger, ejerboliger og andelsboliger.
Uden regulering går markedet amok
Huslejeregulering er ikke bare regulering. På samme måde som en hastighedsbegrænsning ikke bare er en hastighedsbegrænsning. Hvis det laves klogt, giver det mening, men uden regulering går markedet amok.
Vi har fair huslejeregulering i dag. Reglerne om omkostningsbestemt husleje er helt i tråd med den lov Folketinget vedtog, og som er lejelovens udgangspunkt i dag.
Huslejereguleringen, der holder huslejen på et fair niveau, sikrer, at den private sektor bidrager til den blandede by – præcis som mange partier går til valg på, og som statsminister Mette Frederiksen har udtalt, at hun kæmper for.
Fri husleje i nybyggeri er eksploderet
Sandheden er, at vi i Danmark siden 1992 har haft fri leje for nybyggeri. Vi har altså en stadigt større del af lejemarkedet med lejerbeskyttelse på et ringere niveau end før Anden Verdenskrig. Det var en af Schlütter-regeringens sidste krampetrækninger, der blev vedtaget af et smalt borgerligt flertal.
Denne liberalisme har ikke løst vores boligproblemer her 33 år senere. I stedet er det blevet så profitabelt at bygge private lejeboliger, at der ikke bliver bygget ejerboliger nok, og partier i eksempelvis Københavns Borgerrepræsentation ønsker kvoter for, at der mindst skal bygges en minimumsandel ejerboliger, da ejerboligerne ikke kan følge med på markedsvilkår.
De fattigste har mest gavn af regulering
Det Økonomiske Råd – også kaldet Vismændene udtalte i 2023, at de ikke længere er modstandere af huslejeregulering. Forklaringen er ny forskning på området.
Det påstås af og til, at det især er højtlønnede, der bor i ældre lejeboliger og derfor nyder godt af lavere husleje. Men det passer ikke. Faktisk viser Vismændenes undersøgelse, at langt flere mennesker med lave indkomster får glæde af huslejereguleringen. Kun ganske få højtlønnede nyder effekterne af huslejereguleringen. Bl.a. fordi højtlønnede hellere vil bo i ejerboliger end bo til leje og nyde eventuelle værdistigninger. Ifølge Vismændene er det kun omkring 10.500 husstande i den rigeste decil bor i ældre lejeboliger imod 60.700 i den laveste decil.
Det er korrekt, at mennesker med høje indkomster normalt bor på flere kvadratmeter og dermed kan få en større individuel gevinst pr. bolig, men huslejeregulering og den deraf lavere husleje, gør den største forskel for dem med de laveste indkomster, hvor gevinsten svarer til 12 % af den disponible indkomst for den laveste decil imod 4 % hos de rigeste.
Vismændene lægger således den liberale bodega-snak om, at der kun bor rige mennesker i huslejeregulerede boliger med lavere husleje, i graven.
LLO bidrager gerne med viden, forslag og ideer til alle aktører og politiske partier – både i Folketinget og i kommunalbestyrelserne – så vi sikrer en fair boligpolitik for alle – på et oplyst og korrekt grundlag – og ikke fordomme og gætterier.