Skip to main content

Region Midt: Ny formand og kasserer på vej

LLO’s Region Midt holdt 30. april 2022 generalforsamling i Lunden i Silkeborg. Det skete kun få timer før Silkeborg afdelings udmeldelse af LLO trådte i kraft fra midnat samme aften, mens Holstebro’s medlemsskab holdt i yderligere to måneder, men på dagen var besluttet til ophør. Der var mødt 7 delegerede med stemmeret fra afdelingerne i Silkeborg, Holstebro og Herning.

I sin beretning sagde formanden, Ole Andersen, Silkeborg, at regionens bestyrelse har deltaget aktivt i forbindelse med LLOs arbejde, men at ”den har stadig mødt modstand fra LLO”.

På trods af de forestående udmeldelser stemte flertallet af de 7 stemmeberettigede ved en skriftlig afstemning imod, at Lars Dohn, Herning, blev valgt som ny formand. Konsekvensen blev, at en ny ekstraordinær generalforsamling i august skulle indkaldes og vælge ny regionsformand. Det samme gjaldt for valget til kassererposten. Ole Andersen tog -ifølge mødereferatet - regnskabsmaterialet i sin varetægt, indtil der er valgt ny formand/kasserer i august, selvom hans afdeling få timer efter mødet var fortid i LLO, og selvom den kommende, ekstraordinære generalforsamling kun ville få deltagere fra Herning.

Til bestyrelsens valgtes Jette Skov og Marianne Venø, begge Herning.

Den ekstraordinære generalforsamling var endnu ikke indkaldt ved redaktionens slutning.

 

Om forfatteren

Se artikler af Kjeld Hammer

Redaktør på Vi Lejere.

Back to top