Den grimme ælling blev til en smuk svane”, siger Thomas Conradsen, der bor i en etageejendom på H.C. Ørstedsvej på Fredriksberg, der i september vandt årets pris som Danmarks bedste renovering.
Før renoveringen kaldte beboerne selv facaden for ”Frederiksbergs grimmeste”.
Efter renoveringen ”er facaden og altangangene gentænkt i en klimaskærm, der ikke kun giver adgang til lejlighederne, men også har skabt vertikale haver, der lægger op til uformelle møder mellem naboerne”, som det siges i begrundelsen. I dag hedder bygningen, der består af ejerlejligheder, Ørsteds Haver.
Eksempelværdi
Formanden for Renoverprisens nomineringsudvalg, Karen Mosbech, siger, at der ligger en enorm eksempelværdi i renoveringen, fordi der findes mange lignende bygninger rundt om i Danmark. ”Ved blot at renovere facaden, kan man ændre en hel bygnings værdi”, siger hun og forudser, at mange kan lade sig inspirere af Ørsteds Haver.
De aktive beboere i ejendommen har selv lagt hundredvis af timer og et enormt engagement i projektet. Foruden den fornemme pris får beboerne en check på 100.000 kr, som de selv kan bestemme hvad skal bruges til.