Seje Conni i stuen tv.

En vedholdende lejer i Horsens indrømmer, at det er lettere at flytte, end at få ret. Men hun valgte at tage kampen op. Det nytter, siger hun.

Conni Hansen i Horsens indrømmer, at det havde været lettere bare at flytte fra alle forhindringer, end at få ret og penge tilbage. Men hun valgte at tage kampen op mod kommunen, mod registre og i Huslejenævnet mod sin udlejer, Alex Mandrup Paulsen. Nu vil hun gerne give andre i samme situation en forståelse af, at det – trods alt – nytter at blive ved. Også selvom ”der falder mange sten ned”, som hun siger. Hun er sej af natur, og så har en arbejdsmæssig baggrund med drøj sagsbehandling i Skat sikkert hjulpet på hendes modstandskraft.

Misvisende registre

Da Conni flyttede ind i den tidligere lægekonsultation i Løvenørnsgade 8, st.tv. i 2010, var lejligheden stadigvæk opført som erhverv i de offentlige registre, BBR mv., selvom den havde været almindelig beboelse i mange år. Først i 2014 blev det faktiske forhold konstateret af kommunen. Den anmodede derfor udlejeren om at ændre beboelsesform ved en byggetilladelse. Intet skete før i efteråret 2016, men den dag i dag er Conni ikke sikker på, om alle instanser og registre har fået rettet fra liberalt erhverv til almindelig bolig. BBR har rettet i flere omgange, men så sent som i 2017 havde i hvert fald ikke alle offentlige myndigheder rettet på lejemålets anvendelse.

Mistede 15 måneders boligstøtte

Dette rod ramte Conni , da hun søgte boligstøtte i 2014 og fik afslag, fordi kommunen mente, hun boede i et erhvervslejemål. BBR ændrede dette i 2015 og 4 måneder inde i 2015 fik Conni så omsider sin boligstøtte. Men hun mistede 15 måneders boligstøtte, og hun måtte selv påvise overfor kommunen, at hendes 3-værelsers lejlighed ikke længere var en lægekonsultation! Lejemålet havde fra starten oplistet et forkert antal m2. Det blev først opført korrekt i 2017. Conni søgte aktindsigt flere gange fra 2015 og oplevede hen ad vejen, at flere dokumenter var ”glemt” fremsendt. Det kom for en dag i forbindelse med det seneste ejerskifte. Flere dokumenter, der før var at finde i kommunens filarkiv er ”forsvundet”, såsom originaltegning af huset m.v., kunne hun konstatere.

15 ind-og udflytninger

15 ind-og udflytninger på 8 år i ejendommens 8 lejemål, bekræfter for Conni, at mange valgte at flytte fremfor at tage besværet, når der var tvivl omkring lejekontrakten om f.eks. betaling for vand. Det har hun vundet én sag om i Huslejenævnet. Det betød delvis vand-betaling tilbage for 71 måneder, ialt 14.200 kr. Men hun oplevede også at få afvist sin sag i Huslejenævnet om huslejens størrelse, alene fordi dokumenterne var sendt for sent ind. Hendes udlejers varmeregnskab har heller ikke været fyldestgørende. Conni har gjort indsigelse flere år i træk. Først i 2017 blev der sat varmtvandsmålere op. Da der efterfølgende blev udsendt opgørelser, blev målingerne ignoreret og forbruget opdelt ens for alle lejemål.

Den seneste sag, hun har kørt ved Huslejenævnet handler om diverse mangler. Hele to gange var nævnet forbi hendes lejlighed, og hun fik medhold i, at de indvendige ting skulle laves. Det blev de også, men kun ”lemfældigt”, siger hun. Udlejeren havde under sagsforløbet solgt ejendommen, og formentlig derfor blev der kun tale om ”kosmetiske udbedringer”. En branddør, f.eks. blev ”udbedret” ved, at der blev sat et bræt op. Den nye ejer har lovet at lave det udvendige vedligeholdelses- efterslæb.