Sager om huslejens størrelse, fraflytning og forbrugsregnskaber fylder allermest i sagsbunkerne hos LLO i Silkeborg. Det fortalte formanden, Bente Lomborg, i sin beretning på generalforsamlingen i foråret i Medborgerhuset. Hun omtalte den såkaldte ”ghettoplan” og var godt tilfreds med aktivitetsniveauet i Region Midt.
Her var en valgtryksag i stort oplag på vej. Afdelingen har 200 medlemmer og fastsatte et uændret kontingent. Som noget nyt tilbyder den nu hjælp til fugtmåling i en lejlighed.
Ole Andersen blev genvalg som kasserer. Genvalgt til bestyrelsen blev ligeledes Mogens Lyngsdal, Morten Lomborg og Poul Erik Kristensen. Generalforsamlingen sagde tak og farvel til Stig Streyder efter 13 år som bestyrelsesmedlem.