Snør skoene hr. minister!

Da Blackstonepakken blev vedtaget tilbage i 2020, karakteriserede boligminister Kaare Dybvad den som et ”første skridt på vejen mod at sikre, at almindelige mennesker kan få lov at bo i byen”. Pakkens såkaldte spekulantstop og huslejebremse blev hilst velkommen blandt lejerne og hos LLO, for selv om vi var kede af, at den omstridte paragraf 5.stk. 2 i boligreguleringsloven ikke blev afskaffet, så glædede vi os over de nye muligheder for at ”tøjle huslejernes himmelflugt”.

Her to år efter glædes vi ikke længere! To år efter pakken er vi nødt til at bede ministeren om at snøre skoene og kigge på regelsættet én gang til, hvis almindelige mennesker skal kunne leve og bo til en betalelig husleje – også i fremtiden.

For 5.2-huslejen er dyr, virkelig dyr, og den stiger stadig. Og kigger vi på huslejen - ikke i moderniserede lejligheder, men i nybyggede lejligheder med fri leje - er situationen den samme: Det er virkelig dyrt, og det stiger stadig.

Lejere er generelt en broget flok, men mange er singler, mange er ufaglærte uden høje husstandsindkomster, og mange er unge. Uanset om man selv ”kan gøre noget” ved disse forhold, f.eks. blive ældre (!) og få en højere indtægt eller flytte sammen med nogen og dermed få flere penge til husleje, så er økonomien et problem i forhold til at få råd til at bo.

Da man i sin tid indførte fri leje i nybyggeri, var det ud fra en formodning om, at der så ville blive bygget mere (og dermed på sigt også billigere), til gavn for både samfundet og befolkningen.

I dag er vi klogere. Vi kan se, at det ikke har virket. Der er brug for et opgør med paragraf 5. stk.2. og den fri leje. Vi har brug for et mere rimeligt system for huslejefastsættelsen baseret på et beregnet og rimeligt afkast til udlejer, eller på en forhandlingsleje, som man har i Sverige. Der er stadig mangel på boliger. Folk uden store indtægter bor på mindre og mindre plads og længere og længere fra deres arbejdspladser, hvis disse er i byerne. Og lægger vi hertil problemerne med at få bygget almene boliger, så tegner der sig et umådeligt trist billede for vores børn og børnebørn.

Det er ikke i orden – det er ikke godt nok. Hr. minister, snør skoene!