Stop forskelsbehandling af nordjyske lejere

Af Sigrun Mønnike-Hald, formand for LLO Aalborg, og Helene Toxværd, landsformand, Lejernes Landsorganisation (LLO).

Lejerne i fire nordjyske kommuner, Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerland og Læsø, har ringere vilkår end i andre kommuner. Det kan vælgerne lave om på ved kommunalvalget. Den gode nyhed er, at politikerne har nøglen til at sikre lejerne bedre vilkår.

Der er i dag alt for store forskelle på, hvilke rettigheder lejere har – alt efter hvilken kommune de bor i. Det er dybt urimeligt, og det er på tide, at vi giver lejerne flere rettigheder, uanset postnummer.

I 20 danske kommuner er lejerne sat på “B-holdet”. Det gælder blandt andet i de fire uregulerede nordjyske kommuner, Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerland og Læsø.

Se om din kommune er blandt de 20 uregulerede kommuner

Her gælder ikke de samme regler for huslejeregulering, som beskytter lejere i resten af landet. Det betyder i praksis, at huslejen kan stige hurtigere, og at udlejere har lettere ved at sende regningen for vedligeholdelse videre til lejerne. I uregulerede kommuner kan udlejere kræve, at lejere betaler for udskiftning og reparationer af vinduer, hvidevarer og andre installationer, som det ellers normalt er udlejers ansvar at sørge for.

Det er fuldstændig uacceptabelt, at politikerne tillader så markant forskelsbehandling mellem borgere. Når en kommune vælger ikke at være reguleret, vælger den aktivt at give lejerne ringere beskyttelse. Men det er et valg – og det kan ændres.

Det er nemlig kommunalbestyrelsen, der beslutter, om kommunen skal være reguleret og dermed sikre lejerne bedre rettigheder og tryghed. Når en kommune er ureguleret, betyder det, at huslejen ikke er reguleret og derfor normalt er højere. At lejerne er dårligere sikret imod store huslejestigninger. At udgifter til udvendig vedligeholdelse lettere kan skubbes over på lejerne.

Der bliver faktisk brugt fem gange flere penge på vedligeholdelse af lejeboliger i regulerede kommuner end i uregulerede på trods af, at udlejere og politikere påstår det modsatte. For desværre er det sådan, at når der ikke er krav om, at udlejere skal afsætte penge til vedligeholdelse, bliver der brugt færre penge på vedligeholdelse, viser forskning.

I en reguleret kommune gælder der derimod faste regler for, hvordan huslejen må fastsættes, og udlejere kan ikke bare hæve lejen efter eget skøn. Der er også klare regler for, at udvendig vedligeholdelse i store udlejningsejendomme er udlejers ansvar – ikke lejernes. Det giver tryghed, forudsigelighed og rimelighed.

Når en kommune vælger at være ureguleret, betyder det altså, at lejerne i den kommune har dårligere vilkår, end 90 procent af landets lejere har. Det er et valg, som rammer almindelige mennesker – familier, enlige, unge og ældre – som blot ønsker at kunne blive boende i deres hjem uden frygt for pludselige huslejestigninger eller uforudsete udgifter.

Fanø går forrest

Fanø har for nylig vist, at det kan lade sig gøre at ændre kurs. Her besluttede byrådet at indføre regulering, så lejerne fremover får samme beskyttelse som i de fleste andre kommuner. Det viser, at man lokalt kan vælge at tage ansvar for sine lejere.

Når kommunalvalget nærmer sig, bør vælgerne kræve svar fra deres lokale politikere. Derfor vil vi stille to helt enkle spørgsmål til politikerne i de 20 uregulerede kommuner:

Hvorfor vælger I at have en ringere beskyttelse af lejerne, så huslejen kan stige hurtigere og regningen for vedligeholdelse kan sendes til lejerne?

Hvorfor har I valgt, at lejerne i kommunen har ringere vilkår og færre rettigheder end i nabokommuner og flertallet af kommuner i resten af landet?

I 78 danske kommuner har politikerne valgt at sikre lejerne bedre huslejebeskyttelse og flere rettigheder. Kommunalbestyrelserne i de uregulerede kommuner har mulighed for at sikre borgerne flere rettigheder ved at være regulerede – ligesom i nabokommunerne.

Kommunalpolitikerne i de 20 kommuner kunne vælge at sikre lejerne bedre vilkår og beskyttelse. I stedet er lejerne sat på B-holdet. Det har politikerne – og vælgerne – en gylden mulighed for at lave om på ved kommunalvalget i november. Lejerne i de kommuner bør spørge deres lokale politikere: Hvorfor er vi sat på B-holdet?

Ingen bør stå svagere, bare fordi de bor det forkerte sted. Lejerne i de uregulerede kommuner fortjener samme tryghed og rettigheder som alle andre.

Det er tid til, at kommunerne tager ansvar – og sikrer, at alle lejere får en fair og ordentlig beskyttelse. Tiden er nu til, at vi får de sidste kommuner med, så lejerne sikres tryghed, forudsigelighed og rettigheder.