Lars Kramhøfts striber er netop udkommet i to udgivelser på Forlaget Fahrenheit. Foto: Carsten Olsen.
Tegneserien Byens Lys er skarp samtidssatire om, hvor svært det er at komme ind på boligmarkedet for den unge hovedperson Jacob Jensen. Tegner Lars Kramtøft fortæller her om hans syn på det skæve liv i byen og jagten på en bolig, der er til at betale.
Kommunalvalget er lige om døren, og mange politikere, særligt i København og Aarhus, har talt om manglen på boliger til en fair pris, men meget lidt er sket i praksis. Det frustrerer mange, herunder tegner Lars Kramhøft, der står bag tegneseriestriben Byens Lys, der dagligt bringes i dagbladet Information og netop er udkommet i to bøger.
”Det er jo fundamentalt vigtigt at have et sted at bo, så jeg synes, at boligmanglen er et vigtigt tema at skrive om”, forklarer tegneren, der selv bor i almen bolig i Tingbjerg i København.
”Inspirationen til Byens Lys kommer i høj grad fra virkeligheden og mit eget liv. Hovedpersonen, Jacob Jensen, er ligesom jeg selv eksiljyde fra underklassen, der kommer til København med en drøm om at skabe sig et liv og en kreativ karriere. Ligesom jeg selv og mange andre på min alder er Jacob vokset op med 90’ernes optimisme og troen på, at man kan, hvad man vil. Så mødet med virkeligheden og det københavnske boligmarked blev en hård opvågnen”, fortæller Lars Kramhøft til Vi Lejere.
”Da jeg kom til København i 2012, var jeg nok utroligt naiv, for jeg bildte mig ind, at man kunne bo i byen og samtidig leve en bohème-tilværelse med diverse småjobs, aktivisme og kreativt arbejde – den slags, der i mine øjne udgør et godt liv, og som også bidrager til byen. Men dér skulle jeg blive klogere”.
”Jeg måtte flytte fra det ene værelse til det andet og bo med forskellige udlejere og skiftende værelseskammerater i cirka seks år, før jeg endelig fik en etværelses almen bolig. Det har givet mig et stort lager af skæve oplevelser med underlige udlejere og interimistiske boligforhold at trække på i striberne, hvor jeg overdriver komikken i det – men i virkeligheden var det hårdt”, erindrer Lars Kramhøft.

Inspirationen kommer bl.a. fra Lars Kramhøfts egen kamp for at finde en bolig i København. Foto: Helene Hindberg
Mændenes Hjem
Det kom meget bag på tegneren, at det var tæt på umuligt at få en bolig. ”Jeg husker fx at ringe til kommunen og spørge, hvad jeg havde af muligheder, hvis jeg stod uden tag over hovedet den første i måneden, og få at vide, at jeg kunne gå ned på Mændenes Hjem. Det føltes angstprovokerende og uværdigt”.
Det gode råd fra forfatteren til alle forældre og unge er: Skriv jer selv og jeres børn op til en almen bolig. ”15-20 års ventetid er ikke urealistisk, hvis man gerne vil have en almen bolig med central beliggenhed. Og havde mine forældre gjort det, kunne de have sparet mig for seks års omflakken i konstant angst for at stå uden tag over hovedet”.
Ghettoloven får kritik Lars Kramhøft har i en række striber skildret ghettopakkens konsekvenser for beboerne. ”Her flytter Jacob ind hos sin veninde Aiza i Tingbjerg, hvor jeg selv bor, men knap er han kommet indenfor døren, før ghettopakken træder i kraft, og han, Aiza og hendes familie bliver opsagt. Det bliver så starten på en længere historie, der kritiserer politikken bag ghettoloven”.
Besøg forfatterens hjemmeside: www.larskramhoft.dk
Lars Kramhøfts striber er netop udkommet i to udgivelser på Forlaget Fahrenheit.
