Tingbjerg vil bygge sig ud af "ghettolisten"

Der var engang, hun svarede folk, at hun boede ”i Brønshøj”. Nu siger hun igen ”i Tingbjerg” for: ”Der er blevet en stolthed ved at bo i Tingbjerg”.

Pernille Høholt blev for længe siden udsaneret fra sin nedslidte lejlighed på Nørrebro i København. Hendes boligsituation var håbløs. Så lå der pludselig et brev fra boligselskabet. Hun kunne få en lejlighed i Tingbjerg – med det samme vel at mærke. Pernille betænkte sig ikke et øjeblik. Det er nu 35 år siden og 66-årige Pernille har boet i bydelens højhus lige siden. ”Og her bliver jeg boende, til jeg skal bæres herfra”, siger hun med en smil.

Den store plan

Men hun indrømmer også, at der har været perioder i Tingbjerg, som var svære at forlige sig med. Det var dengang, hun svarede folk, at hun boede ”i Brønshøj”! Nu siger hun igen ”i Tingbjerg”. Og føjer til overfor Vi Lejere: ”Der er blevet en stolthed ved at bo i Tingbjerg”.

For to år siden lod hun sig vælge som formand for boligselskabet SAB’s afdelingsbestyrelse efter en årrække som bestyrelsesmedlem. Nu sidder hun midt i alle beslutningsprocesserne omkring en stor plan, der skal forandre bydelen, fjerne den én gang for alle fra ”ghettolisten” senest i 2030 og igen gøre Tingbjerg attraktivt. Midlet er 1.500 nye boliger - 60 pct. ejerboliger - og familier med flere penge og bedre uddannelser, end hovedparterne af beboerne i dag. En omfattende og ambitiøs udviklingsplan er blevet til i et partnerskab mellem boligselskaberne SAB og fsb, som de kommende år vil sælge jord til det private udviklingsselskab, NREP, der til gengæld vil udvikle det, som Tingbjerg mangler: private boliger. NREP kalder sig selv for ”Nordens førende ejendomsinnovator”. Og det har Københavns tidl. overborgmester Jens Kramer Mikkelsen ansat i sin stab i Nordhavn!

Tæt på byen og midt i naturen

”Det bliver ikke let. Men vi tror på, at det kan lykkes når vi sammen giver hele Tingbjerg et løft, så vi én gang for alle kan gøre Tingbjerg kendt for det, det først og fremmest er: et godt boligområde tæt på byen og midt i naturen”, siger de to boligselskabers formænd og partneren i NREP. I Tingbjerg melder Pernille straks ud, at hun og hendes bestyrelse er ”FOR planen- stort set”, ligesom der har været dialog med beboere og medarbejdere. Men hun mener også, at den har nogle skønhedsfejl, der skal rettes.

85 pct. har indvandrerbaggrund

Bydelens beboersammensætning er velbeskrevet og problemfyldt. ”I dag har 85 pct. af beboere herude indvandrerbaggrund, hvis man tæller 1.generationsindvandrerne med. Det er vildt mange. Og alle piger bærer tørklæder. Jeg ville jo gerne ha’, at de valgte det selv. Men der er heldigvis også en anden udvikling på vej. Der er f.eks. stor forskel på dem, som er kommet hertil som børn - eller er født herude - og så de voksne 1. generationsindvandrere. Holdninger flytter sig, og kvindernes indflydelse skal man ikke undervurdere.

Mærkbar forandring

Forandringen ser jeg i det at ta’ ansvar. Før i tiden kørte busserne ikke hveranden dag, der var drengebander, småkriminalitet og hærværk. Men så for 10 år siden begyndte nogle fædre at tage ansvar. De dannede en fædregruppe og fik et fint samarbejde på tværs af nationaliteter. Den boligsociale helhedsplan hjalp også. En tyrkisk mor tog f.eks. et vigtigt initiativ: børnene skulle ikke lege ude om aftenen, men læse lektier og i seng, så de kunne møde udhvilede i skolen. I dag ser man ingen børn lege sent ude om aftenen. 70 pct. af børnene går på den velfungerende Tingbjerg Skole – kun 30 pct. på andre folkeskoler i Brønshøj-Husum. Før var fordelingen 50/50, fordi tilliden til vores egen skole var for lille. Man skal ikke tage fejl. De fleste forældre vil jo gerne have, at deres børn klarer sig godt. Spørg bare min næstformand Mohamed. Men selvfølgelig går nogen forældre ”under raderen”. Der findes parallelsamfund. Udfordringen her er at lade det etniske træde lidt i baggrunden”.

500 på venteliste

Udviklingsplanen for området er færdig og gennemdiskuteret. Nu skal der laves to lokalplaner, hvor Pernille Høholt håber den første kan vedtages til sommer. Nummer to kommer senere. Så først derefter bliver der noget fysisk at se på. ”Hvis vi er heldige, går der kun to år før noget skyder op - ellers tre”. Udenfor planen er et nyt beboerhus lige opført, mens et nyt plejehjem på Ruten er en del af planen. Hun er ikke i tvivl om, at folk vil finde det attraktivt at bo her. ”Omkring Bygården, hvor de gamle butikker lå, har en privat bygherre for et år siden bygget 16 lejligheder. De blev lynhurtigt lejet ud. 16 rækkehuse bliver færdige i denne måned. Der er allerede 500 på venteliste!”

Så det er altsammen positivt?

”Ja, det synes jeg. Nu får vi lavet nogle modeller, som anskueliggør dimensionerne. Jeg tror på, at vi kan skabe nogle miljøer, hvor folk kommer hinanden ved. Rådhuset skal bare lytte lidt mere til os, for det er os herude, der ved hvordan det fungerer bedst”.