Den almene boligsektor fyldte en stor del af den mundtlige beretning, som landsformand Helene Toxværd aflagde på vegne af hovedbestyrelsen på LLO’s kongres i Middelfart i dagene 27. og 28. oktober. Regeringens såkaldte ghettopakke var, sagde hun, “et frontalt angreb på den almene sektor og beboerdemokratiet”. Hun føjede til: “LLO fortsætter sin kamp mod planen for den er ikke partipolitik, men menneskepolitik”. Om boliminister Ole Birk Olesen sagde hun, at han er “den meste liberale og lejelovsfjenske minister i mands minde”.
Alvorligste angreb i nyere tid
“LLO har nu - i to omgange - afgivet høringssvar (om ghettoplanen. Red.). Vi har skrevet kronikker, deltaget i debatmøder og talt med boligordførerne. Og vi har talt med store bogstaver. Og lad mig bare sige det rent ud: selvom noget er forbedret, og her tænker jeg især på økonomien og Landsbyggefonden, så er forslaget stadigvæk – samlet set – nok noget af det alvorligste angreb på den almene sektor, på beboerdemokratiet og de mennesker, der har deres hjem der, som vi har set i nyere dansk historie. Nu skal vi altså til at rive gode og billige boliger ned. Og vi skal til at sælge almene boliger, indføre dobbeltstraf i områderne og automatisk ophævelse af lejemål ved familiemedlemmers kriminalitet.
Og derfor burde politikerne – set fra et etisk perspektiv – ha meget mere fokus på virkningerne af forslagene i parallelsamfundspakken, end på de erklærede mere eller mindre gode hensigter!” Helene Toxværd ville “gå efter” endnu engang at kunne fravriste de politiske partier og de erklærede ”statsministerkandidater” en skriftlig garanti til landets lejere om, at man ikke efter et valg vil fjerne huslejereguleringen.
Vi bliver hørt
“LLO har siden 1972 været den organisation, som har stået for det politiske arbejde på lejernes side. Det er os, der bliver hørt, det er os, der kæmper for lejerne på den politiske scene, det er os, der er lejernes garant for, at deres rimelige krav bliver fremført politisk - og på en måde, der virker. Det var LLO, der som lejernes samlende organisation fik gennemført boligreguleringen. Det var os, der holdt fast og i 2015 fik forbedret lejelovgivningen i en vanskelig politisk situation”.
Udemokratiske kræfter
Landsformanden adresserede også de forløbne tre års interne konflikter ude i de lokale afdelinger. “I LLO skal der være plads til alle, men der skal ikke gives plads til udemokratiske kræfter og forhold, hvor man bevidst bryder love og foreningsretlige principper. LLO skal være en demokratisk organisation. Men det er ikke nok for os, som mener det alvorligt med, at enhed gør stærk. Det er ikke nok at “det holder i min tid”. Morgendagens børn skal også vokse op til et godt liv med ordentlige boligforhold uanset, om de har “valgt” de rigtige forældre med den rigtige indkomst, uddannelse eller hudfarve. Morgendagens lejere skal have støtte af et stærkt, dygtigt og dynamisk LLO.
14 talere
I debatten, der spændte vidt, kom talerne bl.a. ind på den nye fattigdom, eksemplificeret ved “natteflytninger”, den politiske proces og lejelovsændringer, ind-og fraflytninger, nyistandsættelser og Brl. paragraf 5, stk. 2. Men også de interne stridigheder i genrejsningen af visse afdelinger i Jylland, vejen ud af konflikterne, og medlemmernes behov for et dygtigt og velfungerende servicekontor i Aarhus.
14 delegerede deltog i debatten om formandens beretning. Det var: Peter Andersen, LLOH, Dorthe Larsen, Brøndby, Jesper Larsen, LLOH, næstformand Lars Dohn, Herning, Arne Edelhard, LLOH, Birger Thamsen, LLOH, Karsten Gravesen, Viborg, James Arbøl, Horsens, Ole Andersen, Silkeborg, Thomas Kruse Pedersen, LLOH, Robert Schæbel, LLOH, Ole Schunck, Holstebro, Niels Kristian Hansen, Birkerød og næstformand Poul Munk.
Glemt at gribe ind
I sin replik til talerne sagde Helene Toxværd bl.a. om afdelinger, der ikke betaler deres kontingent m.v.:
“Vi har glemt at gribe ind, når nogen trådte ved siden af og ikke respekterer de fælles spilleregler”.
Om angreb på hendes person:
“Det er møgubehageligt at skulle høre fra boligpolitiske ordførere på Christiansborg, at de har modtaget hademails om min person, som er sendt rundt i hele landet, men ikke til mig selv. Det skader ikke mig som person, men det skader mig som formand for organisationen LLO”.
Om den nuværende struktur:
“Det kan ikke nytte noget, at vi har en struktur, der gør, at vi regelmæssigt skal igennem detteher”. (Indbyrdes lokale konflikter og kamp om medlemmer og penge.Red.)
Om at være formand:
“Jeg er glad for at være landsformand, glad for at være i LLO, selvom det nogen gange er lidt tungt”. Herefter blev beretningen énstemmigt vedtaget.
Central kontingent-opkrævning og servicekontorer delte kongressen
To forslag til principbeslutning var de vigtigste punkter på LLO’s kongres. Det var dels forslaget om at igangsætte central kontingentopkrævning fra 1. januar 2020. Og dels et forslag om at igangsætte opbygningen af decentrale servicekontorer til støtte for den lokale sagsbehandling. Begge forslag havde afsæt i formandsskabets forslag til “LLO i forandring”, men med næstformand Poul Munks ord “lempet meget i forhold til formandsskabets ambitioner i det første udspil”.
40 stemte ja, 22 nej
Første forslag var det, der delte vandene mest. Nogle frygtede, at forslaget ville fjerne politisk og organisatorisk kraft fra afdelingerne,. Der blev også efterlyst præcise tal for de økonomiske konsekvenser og sagt, at begge forslag er udtryk for “hastværk”, burde trækkes og give tid til at udarbejde nye. Ligeledes var der bekymring for, at en vedtagelse ville grundlægge nye konflikter. Den skriftlige afstemning på kongressen viste, at 40 stemte ja ( 62,5 pct.), 22 stemte nej (34,4 pct.), mens to stemmesedler var blanke. Forslaget var aftenen forud for kongressen blev gennemdrøftet på et langvarigt hovedbestyrelsesmøde. Her gik 13 ind for forslaget, mens 5 gik imod.
Vedtagelsen betyder,
• at samtlige medlemmer i løbet af efteråret 2019 overføres til et samlet, centralt medlemsregister, således at der kan gennemføres de fornødne tekniske forberedelser og testkørsler.
• at selve kontingentstrukturen fortsætter uændret, således at de enkelte afdelinger fortsat selv bestemmer størrelsen af lokalkontingentet og
• at afregning af kontingenter til de lokale afdelinger sker månedsvis, således at kontingentet, på nær det kongresfastsatte landskontingent, kontingentet til regionerne og til Boligtagernes Solidaritetsfond, løbende overføres til afdelingerne.
LLO bliver gidsel
Helene Toxværd sagde om forslaget: “Konflikterne ude omkring handler om pengene og medlemmerne, og LLO kommer i klemme hver eneste gang og tages som gidsel. Dette her vil give afdelingerne tid til at gå ud og hverve medlemmer, servicere dem og drive politik. Forslaget handler om kampen for lejerne og det er ikke anderledes, end i mange andre store organisationerne, der også har central kontingentopkrævning”.
I den forløbne 3-års periode har 9 afdelinger ikke overholdt deres betalingsforpligtelser til LLO. De fik eller skulle have haft en afdragsordning. Med næstformand Poul Munks ord “en helt uholdbar situation”.
49 ja, 15 nej
Andet forslag om decentrale servicekontorer samlede større opbakning. Her sagde 49 delegerede ja til forslaget 74 pct.), 15 nej (23 pct.), mens to stemmesedler var blanke.
I hovedbestyrelsesmødet forinden gik kun et enkelt medlem imod forslaget.
Vedtagelsen betyder, at LLO i løbet af første halvår af 2019 gennemfører drøftelser med alle afdelinger om, hvorvidt de vil gøre brug af tilbuddet og derefter afholder en ekstraordinær kongres i efteråret 2019. På denne ekstraordinære kongres træffes der beslutning om den fremtidige fordeling af kontingenterne, således at kontingentet kan opdeles i et “landskontingent”, et “afdelingskontingent”, et “regionskontingent” og et “servicekontingent”. Det sidste betyder, at de enkelte afdelinger helt eller delvist kan fortsætte sagsbehandlingen lokalt, men for en centralt fastsat, aftalt betaling også kan vælge at gøre helt eller delvist brug af det regionale servicekontor indenfor rammer, der er fastsat af kongressen og/eller hovedbestyrelsen.