Ubehagelig efterregning kan ramme danske forbrugere

Ritzau Nyhedsbureau

De danskere, som endnu ikke har mærket energikrisen, kan blive ramt på bagkant af store efterregninger.

I løbet af 2022 har danskerne i højere grad end tidligere været tvunget til at forholde sig til priserne på varme og el.

De høje elpriser har allerede ramt mange, men for nogle har den dyre strøm ikke kunnet aflæses på regningen.

Det kan skyldes, at man som forbruger har fastprisaftale på sin el. Derfor er prisen ikke steget - endnu da.

Prisen for fastpriskunder kan dog ændre sig, når årets sidste kvartal begynder.

Og da el forhandles på et frit marked, stiller det krav til Forsyningstilsynet, som er kontrolmyndighed på området for i princippet, må elselskaberne selv bestemme prisen.

Selv om ens egen elregning lige nu ikke er påvirket af, hvornår og hvor meget strøm man bruger, giver det dog også stadig mening for eksempel at køre vaskemaskinen om natten, så man undgår spidsbelastningen. Det betyder noget for samfundets samlede elregning.

- Man kan godt være ligeglad, hvornår på døgnet man vasker tøj, hvis man har fast pris, men i forhold til samfundet ser vi ind i en vinter, hvor der kan blive problemer med, om vi har nok energi på lager, siger Vagn Jelsøe, chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk.

Også varmeregningen kan gemme på en ubehagelig overraskelse.

Regningen ligger skjult for de danskere, som ikke hver måned har indsigt i deres forbrug, men betaler et fast a conto-beløb delt i 12 over hele året.

De danskere kan blive ramt af et ubehageligt eftersmæk, når varmeregnskabsåret er overstået.

- I mange år har a conto-beløbet været nogenlunde ens, men prisstigningerne på energien har vi ikke set i samme grad før. Det er det, som forplanter sig og giver lejerne en højere varmeregning, som vi ikke ved, hvad bliver endnu, siger Anders Svendsen, chefjurist i Lejernes Landsorganisation, LLO.

Ifølge Anders Svendsen gælder det for langt de fleste lejemål, at udlejer står for forsyningen af varme. Det er dog ikke kun lejere, som betaler deres varme a conto. Ejere kan nemlig også betale på den måde.

Derfor kan det være mindst en million husstande, som får en ekstraregning, når varmeregnskabsåret er afsluttet.

/ritzau/