Udlejerne i Danmark: Alle boliger lige dyre - tak! Ikke lige billige...

Udlejerorganisationen Ejendom Danmark laver hvert år en oversigt over landets mest ”ejendomsvenlige” kommuner. Heri hylder man svag lejerbeskyttelse.

Udlejerorganisationen Ejendom- Danmark udgav igen i 2021 sin oversigt over landets mest ”ejendomsvenlige” kommuner. Lejere i de kommuner, der topper listen, har dog ingen grund til at glæde sig. Listen hylder nemlig svag lejerbeskyttelse.

Og listen fik - som i tidligere år - stor opmærksomhed i landets kommuner. Særligt i og omkring de kommuner, der toppede listen. Og timingen for offentliggørelse kunne ikke være bedre, da listen kom lige inden kommunalvalget i november. Som en tillægsgevinst for udlejerne fokuserede den efterfølgende presseomtale mest på de enkelte kommuners placeringer på listen, men ikke på, hvad udlejerorganisationen forstår ved ”ejendomsvenlighed”.

Priserne slog rekord - igen Målingen af, om en kommune er ejendomsvenlig eller ej sker nemlig ikke på, hvor mange penge man kan tjene på sine ejendomme, eller hvilke værdistigninger udlejningsejendommene har haft. København er eksempelvis nr. 93 ud af 98 på listen, men det betyder tilsyneladende ikke det store for ejendomsinvestorernes købelyst, da ejendomspriserne igen i år slog rekord.

I stedet måler EjendomDanmark på seks parametre:

På disse seks parametre gør udlejerne op, om en kommune er ”ejendomsvenlig”. Det vil sige med svag lejerbeskyttelse. (Illustration fra udlejernes såkaldte baggrundsnotat).

Definitionen af ejendomsvenlighed:

EjendomDanmarks kriterier fokuserer på skatter og afgifter (dækningsafgift, og grundskyldspromille) byggesagsbehandlingstider og -gebyrer, ejendomsforbrydelser (brandstiftelse, hærværk og indbrud), samt om lejeboligerne er regulerede.

Det fremgår af baggrundsnotatet til undersøgelsen, at ”78 kommuner har valgt, at boligreguleringsloven skal gælde. Dermed pålægges lokalsamfundet en betragtelig administrativ byrde, ligesom det gøres unødvendigt besværligt for private boligejere og ejendomsvirksomheder at stille ekstra plads til rådighed for lejemarkedet”.

Det er altså 78 ud af 98 kommuner, som har boligregulering. Det er desuden primært de mindste kommuner, der ikke har regulering (med Herning som en betydelig undtagelse). 9 ud af ti lejere bor således i en reguleret kommune.

Ingen boligregulering - ingen tryghed

EjendomDanmark lægger primært vægt på, at reguleringen er mindre administrative byrder for udlejerne og kalder den ”forhistorisk”. Dette selvom det uregulerede lejesystem, ”det lejedes værdi”, er ældre end det regulerede.

I regulerede kommuner følger huslejeudviklingen ejendommens driftsudgifter. Da huslejen følger udlejers omkostninger, kalder man denne husleje for ”omkostningsbestemt husleje”. Boligmangel presser således ikke prisen op i regulerede kommuner.

I uregulerede kommuner kan huslejen reguleres op til det lejedes værdi hvert andet år - også for eksisterende lejemål. Dette kan medføre pludselige spring i huslejen baseret på boligknaphed.

Desuden indeholder boligreguleringsloven en beskyttelse imod, at lejerne i større udlejningsejendomme bliver moderniserede ud af deres lejemål, da udlejer skal genhuse eksisterende lejere ved renoveringer, der indebærer store huslejestigninger.

Udlejerorganisationen anerkender dog også, at det vil medføre huslejestigninger at fjerne reguleringen i de større kommuner, men mener, det er urimeligt, at der bor lejere til en rimelig husleje i de regulerede boliger, når ”Børnefamilien på den modsatte side af gaden, der ikke har en reguleret lejlighed, må nøjes med at se misundeligt til fra deres mindre og dyrere lejlighed.”

Udlejernes løsning er at gøre alle boliger lige dyre (ikke lige billige), og de kommuner, som følger dette ønske, belønnes for ”ejendomsvenlighed”.