På LLO´s kongres i 2021 blev det besluttet, at opkrævning af alle LLO-medlemmers kontingent skal ske via et fælles medlemssystem.
Dette system er nu på plads og alle LLO-afdelinger er med i systemet. Det betyder, at LLOs Hovedbestyrelse nu fastlægger retningslinjer for betaling af kontingent.
Da det er meget dyrt at opkræve kontingent ved fx at udsende et betalingskort pr. brev (portoen alene koster 25 kr.) men også pr. mail, så har Hovedbestyrelsen besluttet at sætte gebyrer på kontingentopkrævningerne, hvis betalingen ikke sker via Betalingsservice, et kortabonnement eller Mobile Pay.
Det har Hovedbestyrelsen, fordi de mange ressourcer og penge, der bruges på at udsende opkrævninger pr. mail eller post i stedet kunne bruges til bedre medlemsservice.
Her kan du se de nye gebyrer:
• Hvis dit kontingent opkræves ved udsendelse af et fysisk brev: 50 kr. pr. opkrævning.
• Hvis dit kontingent opkræves ved udsendelse af en mail med et indbetalingskort: 25 kr.pr. opkrævning
Hvordan undgår du gebyrer?
• Hvis du vil undgå at betale gebyr, skal du ændre din betaling af kontingent, så den sker via Betalingsservice ved et oprette en betalingsaftale, via dit betalingskort (fx Dankort) eller via Mobile Pay.
• Det gør du ved at logge ind på Membersite. Her klikker du så på ”min profil” og vælger en af nedenstående muligheder:
FØR 1. JUNI
Hvis det er første gang, du logger på Membersite, skal du bede om nyt password og så logge ind med det. Dit brugernavn er din mailadresse.
Tilmeldingen vil først træde i kraft fra næstkommende opkrævning. Har du fået tilsendt en faktura, skal du altså betale den.
Gebyrerne træder i kraft 1.7.2024. Hvis du vil spare gebyret, skal du oprette en betalingsaftale, inden du næste gang skal betale kontingent.