Skip to main content

Velkommen til LLO´s centrale medlemssystem

På LLO´s kongres i oktober 2021 blev det vedtaget, at alle lokalafdelinger og dermed medlemmer skal være tilknyttet LLO´s medlemsplatform Membersite med virkning fra den 1. januar 2023.

Det nye Membersite erstatter dermed de mange forskellige medlemssystemer, der tidligere lå i den lokale LLO-afdeling.

Fordele for alle

Det centralt medlemssystem giver en række nye og praktiske fordele for alle LLO´s medlemmer:

• Oprettelse og betaling af medlemskab kan ske sker online.

• Medlemsnummer, velkomstbrev og salgsog medlemsbetingelser fremsendes straks efter indmeldelse.

• Kontakt til lokalafdeling og oprettelse af en sag kan ske umiddelbart efter eller i forbindelse med indmeldelse.

• Medlemmerne har direkte adgang til deres egne medlemsoplysninger.

• Alle oplysninger opbevares i henhold til persondataloven.

Senest den 1. januar vil alle medlemsoplysninger være overført fra de lokale medlemssystemer og over i det nye, fælles Membersite-system. Desuden vil optaget af alle ny-indmeldelser ske direkte i Membersite.

Servicekontorer på vej

Det centrale medlemssystem er en del af en større organisatorisk omstrukturering. På samme kongres i oktober 2021 blev det også vedtaget, at der fra udgangen af 2023 skal være oprettet servicekontorer, centralt placeret rundt i landet. Et servicekontor vil håndtere medlemsrådgivning og behandling af medlemssager og kan, hvis det ønskes, drives i et samarbejde mellem flere lokalafdelinger.

 

Om forfatteren

Se artikler af Thomas Villars Petersen

Kommunikation, SoMe og webmaster i LLO Danmark.

Back to top