Vestre Landsret: El-ladeboks er ikke en sædvanlig installation
Vestre Landsret har d. 11. juni 2024 afsagt en principiel dom. Dommen angår fortolkningen af begrebet "sædvanlig installation" i lejelovgivningen.
Sagen kort
Konkret havde lejer i et alment lejemål installeret en i øvrigt lovlig el-ladeboks på ydersiden af muren i hendes hjem. Installationen skete i forbindelse med at hun købte en hybridbil i 2021.
Hun havde i første omgang ikke fået tilladelse fra afdelingen til dette, og da hun efterfølgende bad om tilladelse blev dette afvist, da afdelingen ikke mente, at dette var en sædvanlig installation, som udlejer skal tåle at lejeren sætter op.
Lejer fik derefter et påkrav om at tage ladeboksen ned igen. Da lejer ikke herefter fjernede boksen, indbragte udlejer sagen for beboerklagenævnet, hvor et uenigt beboerklagenævn gav lejer medhold, udlejer ankede sagen til boligretten, hvor en uenig boligret gav udlejer medhold. Den dom stadfæstede en enig Vestre Landsret.
Landsrettens dom
Landsretten laver indledningsvist en fin gennemgang af forarbejderne til bestemmelsen, herunder også til den nye (private) lejelov, der har en lignende regel. Heraf fremgår det at:
”Det må afgøres ud fra en konkret vurdering, hvad der må anses for at være en ”sædvanlig installation”. Som sædvanlige installationer henregnes almindeligvis fx hårde hvidevarer, herunder komfurer, køleskabe, frysere, emhætter, vaskemaskiner, opvaskemaskiner og tørretumblere, samt telefon- og internetadgang.”
Da der er tale om eksempler (jf. ordvalget ”fx”), er listen ikke udtømmende, ligesom der i teksten lægges op til en dynamisk fortolkning.
Den centrale del af Vestre Landsrets begrundelse lyder:
” Efter denne bestemmelse [almenlejelovens § 35 -red.] kan lejeren foretage sædvanlige installationer i det lejede, medmindre udlejeren godtgør, at ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig til installationen.
"Hvad der forstås ved sædvanlige installationer, må afgøres på baggrund af en konkret vurdering på installationstidspunktet. Efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder, herunder navnlig beskrivelsen af, hvad der eksempelvis udgør sædvanlige installationer, finder landsretten, at en el-ladeboks til opladning af en el-bil ikke udgør en sædvanlig installation omfattet af almenlejelovens § 35."
Det kan ikke føre til en anden vurdering, at el-biler de seneste år er blevet mere udbredte i samfundet.”
Analyse og kommentar
Den vigtigste kritik af landsrettens begrundelse er rettens bemærkning om, at "det kan ikke føre til en anden vurdering, at el-biler de seneste år er blevet mere udbredte i samfundet".
Det jo netop det, som vurderingen skal gå ud på: Er udbredelsen så stor, at det er ”sædvanligt” på installationstidspunktet?
Det fremgår af de citerede forarbejder at dette er en konkret vurdering, som det må forstås ændrer sig over tid. I 1968-loven var der tilladelse til indsættelse af oliekamin eller petroliumsbrænder, det er nok ikke en sædvanlig installation i dag.
Da lejer installerede sin el-ladeboks i 2021, var der ifølge Bilmagasinet 66.600 el-biler og 77.900 hybridbiler i Danmark.
I 2023 er disse tal steget markant til henholdsvis 200.100 el-biler og 123.000 hybridbiler.
I 2023 (to år efter lejer havde sat sin boks op) besluttede afdelingsmødet i ejendommen endda at opsætte ladestandere på parkeringsarealet. Var det en usædvanlig beslutning?
Med ladestanderbekendtgørelsen fra 2020 er det i mange tilfælde endda obligatorisk at have ladestandere for nybyggeri. Der er i visse tilfælde desuden krav herom eksisterende byggeri pr. 1.1.2025.
Det oplagte spørgsmål til landsretten er: Hvis ladestandere ofte er obligatoriske, hvorfor er ladebokse så ikke sædvanlige?
Konklusion
Alt andet lige vil denne dom nok føre til færre opladningsmuligheder og derfor også færre elbiler end der ellers ville være. I hvert fald på den korte bane.
Henset til udviklingen på el-bilmarkedet så er udviklingen så kraftig, at det efter min opfattelse ikke er sikkert at sagen burde falde ud på samme måde, hvis installationen skete i dag i stedet for i 2021.
Ankefristen er p.t. ikke udløbet og resultatet kan derfor blive ændret. BL - Danmarks Almene Boliger støttede udlejerens synspunkt i denne sag og var indtrådt som bi-intervinient.
