Skip to main content

Vi Lejere trykker med ansvar for klimaet

LLO´s medlemsblad, Vi Lejere, hvorfra du læser en artikel, bliver trykt på et dansk trykkeri med ordnede aftaler om overenskomster med danske fagforbund, med styr på arbejdsmiljøet og fornuftige uddannelsesaftaler.

Vi har desuden sikret os garanti for papir fra ansvarligt skovbrug og er omfattet af det nordiske miljømærke, svanemærket.

Fra og med dette nummer skaffer vi os nu også løbende indsigt i, præcis hvor stor Vi Lejere’s klimabelastning er på miljøet og CO2-belastningen fra blad til blad. Det sker gennem et grafisk klimaværktøj, der beregner en tryksags klimabelastning og giver os eksakt information og data. Denne indsigt kan vi bruge i forhandlinger med vores trykkeri til at stille krav til papir og til, at transporten er minimeret. Værktøjet hedder Climatecalc (klimaberegning). Det er et anerkendt beregningsværktøj for tryksager, udviklet af den grafiske brancke i Danmark og siden implementeret som en standard for den grafiske branche i hele Europa. Climatecalc-ikonet kan du se gengivet øverst i denne artikel. Det indgår nu også på bagsiden af bladet sammen med de øvrige ikoner, der bekræfter, at vi er svanemærket, trykt i Danmark og bruger papir fra ansvarligt skovbrug.

Man kommer ikke udenom, at papirproduktionen er den største del af CO2-belastningen, når man fremstiller en tryksag. Af denne – eller andre grunde – får du om kort tid - som enkeltmedlem i LLO - mulighed for at fravælge det fysiske blad og i stedet modtage det digitalt. Men tag ikke fejl: digital anvendelse på nettet indebærer også mærkbare klimabelastninger.

Der er ingen gratis omgange!.

 

Om forfatteren

Se artikler af Kjeld Hammer

Redaktør på Vi Lejere.

Back to top