Stiftelsen af en ny, konkurrerende, såkaldt ”lejerforening” har medført, at initiativtageren, Paul Erik Petersen, Viborg, er blevet ekskluderet af LLO.
Paul Erik Petersen er tidligere kasserer og bestyrelsesmedlem i LLO Viborg og stiftede i maj 2021 et landsdækkende firma med kontordør nabo til et LLO’s kontor. Vel at mærke med samme indgang og entre samt fælles toilet, kantine og mødelokale som LLO. (Vi Lejere nr4/2021).
Fortielser og dobbeltrolle
LLO’s forretningsudvalg besluttede sig allerede i august 2021 for af denne grund at indstille Paul Erik Petersen til eksklusion. Den 20. november vedtog hovedbestyrelsen indstillingen enstemmigt. Det skete med begrundelsen organisationsskadelig virksomhed og for at modarbejde landsorganisationens interesser (lovenes paragraf 11). Det anses som skærpende elementer, at han overfor LLO har fortiet sit engagement i den nye ”forening” og endda efter dens stiftelse har optrådt som tillidsvalgt i LLO - både i sammenhæng med landsorganisationen og som deltager i generalforsamlingen i region Midt i juni 2021.
Forud for beslutningen var Paul Erik Petersen inviteret til at argumentere imod beslutningen, men han udeblev.