Vil I have flere ejerboliger, så indfør et huslejeloft

Københavns Kommunes nye boligredegørelse undervurderer antallet af private ejerboliger. De er blot lejet ud, skriver Claus Højte, direktør i Lejernes Landsorganisation i Hovedstaden, i et indlæg bragt i Ejendomswatch.

Der findes løgn, forbandet løgn – og så findes der statistik. (Winston Churchill)

Den 8. december fremlagde Københavns Kommune sin Boligredegørelse 2025. Den er en god, gennemarbejdet og pålidelig oversigt over de københavnske boligforhold.

Men Boligredegørelsen er som al anden statistik også udtryk for fortolkninger af de faktiske forhold.

Som den grundlæggende statistik fremlægger Boligredegørelsen fordelingen af boligformerne i København: Privat udlejning (30,3 pct.), andelsboliger (28,2 pct.) ejerboliger (22,2 pct.) og almene boliger (19,3 pct.). Og ligesom sidste år fremhæves det, at andelen af private udlejningsboliger er i vækst – de udgør nu som nævnt 30,3 pct. af alle boliger.

Men hvad rummer dette tal? Jeg har spurgt folkene bag redegørelsen, der oplyser, at de 30,3 pct. private lejeboliger rummer alle boliger i København, der er beboet af en anden end ejeren. Det er således inklusive udlejede ejerlejligheder (også forældrekøb) og huse – og udmatrikulerede, nyopførte (nuværende) lejeboliger.

Mange ejerboliger i KBH

Kommunen skønner, at 80 pct. af de boliger, der er opført siden 1991 og som nu er udlejet, faktisk er udmatrikulerede – og dermed klar til salg, så snart lejeren flytter. De er med andre ord ejerboliger. Det er ca. 35.000 boliger.

Hvis vi flytter denne del fra lejersiden til ejersiden i statistikken, ser den pludselig helt anderledes ud. Andelen af private lejeboliger falder til ca. 20 pct. af kommunens boliger (svarende til landsgennemsnittet), mens andelen af ejerboliger stiger til over 30 pct.

Der er altså langt flere ejerboliger i Københavns Kommune end det, som statistikken siger. De er bare lejet ud og de fleste af dem helt uden begrænsning af lejen, fordi de er opført efter 1991.

Og hvad kan vi så bruge det til?

Vi kan fastslå, at København, set fra et gennemsnitligt perspektiv, ikke har usædvanligt mange private udlejningsboliger. Det vi i stedet har, er en branche, der lever godt på at udleje ejerboliger til en leje, der ifølge redegørelsen ligger på gennemsnitligt 22.000 kr. om måneden for en bolig på 110 kvadratmeter. (Jf. Boligredegørelsen om de boliger, det rent faktisk er til at få fat i).

Ikke godt for Københavnerne

Det er godt for investorerne, men det er ikke godt for københavnerne.

Vi kan også fastslå, at medmindre kommunen kan lægge klausuler om forbud mod udlejning i lokalplanerne, så vil de fleste, fremtidige, nyopførte ejerboliger blive lejet ud til en tårnhøj leje – og de ejerboliger, som blev efterlyst under den nyligt overståede valgkamp, vil forsvinde i tågen.

Et loft over den leje, som i dag er helt ubegrænset af lovgivningen, vil være stærkt motiverende for et salg af det, vi kan kalde den københavnske ejerboligreserve.

Hvis lejen falder eller i det mindste ikke stiger, vil salg være mere relevante for investorerne. Et loft over lejen vil også have den funktion, at priserne på de stadigt færre, ledige grunde i København vil falde.

Det kan give de almene boligorganisationer mulighed for at være med, så vi i stedet for at opføre ejerboliger til udlejning i fremtiden opfører almene boliger eller for den sags skyld andelsboliger, som har det fællestræk, at de fleste københavnere har mulighed for at betale dem.

Indlægget er bragt i EjendomsWatch her: https://ejendomswatch.dk/Klummer/article18824267.ece