Vismændenes forslag vil være en katastrofe for lejerne
Det økonomiske råd (DØR), som i daglig tale kaldes Vismændene, foreslår omfattende lejestigninger for lejerne i private boliger.
Vismændene offentliggjorde d. 10. oktober 2023 deres halvårlige rapport. Denne gang havde de bl.a. fokus på huslejeregulering i den private sektor.
Ophævelse af loft over huslejen har en høj pris for lejerne
Den gennemsnitlige lejer i en privat bolig bør ifølge DØR betale 17.000 kr. mere i husleje. Vismændene mener, at en københavnsk lejer bør betale 37.100 kr. ekstra om året. For de almene lejere er det hhv. 21.900 kr. på landsplan og 41.000 i København. (kilde: Det Økonomiske Råd:Dansk Økonomi Efterår 2023)
Udlejerne får gevinsten – lejerne og andre skatteydere betaler
Vismændene foreslår, at man afskaffer huslejereguleringen og i stedet indfører omfattende boligstøtte. De beregner dog ikke udgiften til dette. I dag udgør de samlede boligstøtteudgifter 15,4 mia. En omlægning af systemet vil formentligt koste skatteborgerne større millardbeløb. Den regning skal skatteborgerne betale!
Droppes huslejereguleringen, vil det være en stor økonomisk gevinst for de mange ejendomsejere, som har købt en ejendom ”billigt”, fordi huslejeindtægten har været begrænset af lejelovens regler. Skal lejerne betale en højere husleje, vil det få ejendommen til at stige i værdi.
Vismændene bryder sig ikke om lav ejendomsskat
Vismændenes forslag skal ses i sammenhæng med deres øvrige boligøkonomiske anbefalinger, som blandt andet kræver, at ejendomsværdiskatten knap fordobles, således at boligejerne betaler en væsentlig højere skat. Argumentet er, at beskatning af ejerboligerne bør sidestilles med andre former for kapitalindkomst, fx aktier.
En katastrofe for lejerne
Landsformand for Lejernes Landsorganisation i Danmark, Helene Toxværd sagde i forbindelse med offentliggørelsen:
”Hvis forslaget gennemføres, vil det være en katastrofe for lejerne. Lejerne bruger i forvejen en historisk høj andel af deres disponible indkomst på at bo. Vismændene påviser selv, at en gennemsnitslejer bruger 25% af sin disponible indkomst på husleje, og der er for LLO ingen tvivl om, at kommer der hertil en årlig ekstraregning på mere end 37.000 kr., så må mange lejere gå fra hus og hjem.”
Boligen som et velfærdsgode
Vismændene overvejer i rapporten om boliger af en vis kvalitet er så vigtige, at man kan acceptere en løsning, der ikke er markedsbaseret på lige fod med uddannelse og sundhed (et såkaldt meritgode). Vismændene afviser dog henset til, at der er uigennemskuelighed ift. hvordan boligerne bliver fordelt. Et godt netværk kan fx få stor betydning for den bolig, du kan leje.
LLO har tidligere fremsat forslag om, at al privat udlejning med 12 eller flere lejligheder er underlagt ventelister - på samme måde som almene boliger.
Helene Toxværd mener dog, at man kan retfærdiggøre at støtte både lejer- og ejerboliger:
”Vismændene fastsætter ikke dansk boligpolitik – og det skal både ejere og lejere nok være glade for. Skiftende regeringer har set boligen som en af hjørnestene i velfærdssamfundet, hvor det at kunne bo godt og ordentligt er et velfærdsgode, som f.eks. når vores børn kan få deres eget værelse, eller når næsten alle uanset indkomst skal have råd til at bo i de store byer”, siger hun.
Hvad sker der nu?
Det Økonomiske Råds anbefalinger har stor vægt i samfundsdebatten. Det er dog stadigvæk Folketinget, der bestemmer politikken. Eksempelvis har Folketinget ikke lyttet til anbefalingen om en væsentlig højere ejendomsværdiskat til boligejerne. Der er heller ikke nogen aktuelle politiske planer om at afskaffe huslejereguleringen.
Helene Toxværd afslutter:
”Anbefalingerne er generelt virkelighedsfjerne. Lejerne er i forvejen historisk trykket af løbske huslejer. For et år siden fik Danmark et huslejeloft på 4% for at undgå lejestigninger på 10%. Det sidste ville få folk til at gå fra hus og hjem. Nu anbefaler Vismændene så lejestigninger på ca. 30%. Det hænger ikke sammen!”
