Skip to main content

Sådan kommer du i gang - oprettelse af en beboerrepræsentation

Hvis du bor et sted, som mangler en beboerrepræsentation eller talsmand, ja så går du jo glip af alle de gode ting vi omtaler i dette tema og det bør du ikke blive ved med – gå sammen med nogle naboer og se at få stiftet sådan en.

Eller skulle du indse, at der er noget galt, vi har haft for få møder eller omfatter beboerrepræsentationen flere eller færre beboere, end de er tilknyttet ejendommen, så er det måske en ide at genstifte (konsultér dog LLO først).

I begge tilfælde skal de særlige formalia for stiftelse følges. Stiftelsesmøder ligner de ordinære møder, men man behandler selvfølgelig ikke beretning eller regnskab, da man lige er startet og ikke har noget at berette om eller nået at bruge nogen penge.

Ellers skal man behandle de samme punkter som man skal på de ordinære møder, hvor man vælger repræsentant(er), intern revisor, evt. suppleanter, og beslutter et beløb til beboerrepræsentationens drift.

 

Særlige krav til stiftelse - 50%-reglen

Til det stiftende møde skal der helst møde mindst 50 % af lejemålene frem – det kan godt være ved mange fuldmagter – for så besluttes alt kun på mødet.

Hvis ikke 50 % lejerne i beboelseslejemålet møder frem, gennemføres mødet alligevel men så skal alt sendes til urafstemning.

 

Urafstemning - hvis der ikke møder nok op til det stiftende møde

Hvis mindst 50% af lejerne på det stiftende møde gerne vil have en beboerrepræsentation, men der ikke møder nok op, bliver I nødt til at lave en urafstemning. Det nemmeste er at skrive et referat og vedlægge stemmesedler om Ja eller Nej til alle beslutninger fra referatet (inkl. de valgte personer, evt. beslutning om LLO, etc.) og i postkasser med dem. Hvis et flertal af de afgivne stemmer er for oprettelse, så er beboerrepræsentationen stiftet.

Er du det mindste i tvivl om hvordan man stifter, eller mangler din nuværende beboerrepræsentation en aftale med LLO, eller er der brug for begge ting – så kontakt din lokale LLO-afdeling som hjælper ganske gratis og uforpligtende.

Back to top