Mange unge kender ikke deres rettigheder og bliver snydt. Hjælp en ung godt i gang på lejeboligmarkedet med et LLO-medlemskab. Det gjorde Lene Larsen, der gav sin nevø et medlemskab.
Da Lene Larsens nevø blev færdiguddannet og skulle flytte fra kollegiet, valgte mosteren at give ham et medlemskab af LLO.
”Han flyttede sammen med sin kæreste ind i en lejebolig, hvor udlejeren havde et blakket ry. ’Den udlejer snupper hele depositum fra dem’, sagde min søster. Så jeg valgte at give min nevø et medlemskab af LLO som kandidat- og indflyttergave”, forklarer Lene Larsen.
Det var en god idé. Studiestart i september er højsæson for svindel med lejeboliger. Særligt unge franarres tusinder af kroner. Glæden ved at have fundet en lejlighed i boligjunglen kan være så stor, at man glemmer sin kritiske sans. Det rammer mange unge og udlændinge, der er nye på boligmarkedet.
Det kan du læse om i det nye Vi Lejere, hvor Maria og hendes mand blev snydt af en fupudlejer, der fremlejede en bolig, han ikke havde ret til. Det har kostet dem over 70.000 kroner, stress og bekymringer.
Læs mere her: Ulovlig fremlejet: Maria blev sat på gaden
”Første møde med udlejningssektoren kan blive en slem oplevelse for både unge og udlændinge, der ikke kender reglerne. Vi får mange henvendelser fra både unge og udlændinge”, fortæller LLO-formand Helene Toxværd.
Ofte får boligsøgende at vide, at der står 10 andre boligsøgende i kø, som tager lejligheden, hvis de ikke siger ja med det samme og betaler depositum og en måneds leje nu. Pengene er væk, og fupudlejeren er forsvundet.
Få gode råd og guides på www.llo.dk/guides